Syv stærke tilføjelser til Office 2010

Microsofts Office 2010 rummer mange nyskabelser i sig selv. Med disse tilføjelsesprogrammer kan du udvide funktionaliteterne yderligere.

Artikel top billede

Office 2010 indeholder et væld af gode funktioner - som for eksempel muligheden for at forbinde til SharePoint 2010 og på den måde give dig de samarbejdsfunktioner, som moderne kontoransatte har brug for.

Det betyder dog ikke, at der ikke er plads til forbedring. Her kan du læse om syv fantastiske tilføjelsesprogrammer, du bør overveje til Office.

Power Word for Word 2010: Dette tilføjelsesprogram skaber et nyt bånd i brugergrænsefladen i Word, der tilføjer en mængde nye funktioner grupperet i kategorier som forskning, oversættelse og opgavelister.

Med Power Word kan du markere enhver tekst i dit Word-dokument og derefter vælge at søge på internettet efter denne tekst (via søgning i videnskabelige artikler, Google, YouTube, Wikipedia og så videre) eller at oversætte den til 32 forskellige sprog ved hjælp af Microsofts oversættelses-service Bing Translator.

Kutools for Excel 2010: Dette tilføjelsesprogram tilbyder en vifte af funktioner, der kan hjælpe dig til at vise data på forskellige måder i Excel (hvilket i særlig grad er nyttigt, når man arbejder med store dokumenter), maksimere dit arbejdsområde, flette forskellige Excel-dokumenter og foretage automatiseret omdøbning af Excel-ark.

VisualBee for PowerPoint: Dette tilføjelsesprogram, som findes i tre udgaver (gratis, premium og enterprise) hjælper dig til med ganske få klik at shine dine præsentationer lidt op. VisualBee gør mere end blot at anvende skabeloner på dine præsentationer.

Programmet analyserer indholdet i din præsentation og forsøger at forbedre den - særligt ved at tilføje billeder, som VisualBee har tusindvis af på lager. Når programmet har gjort sit arbejde, kan du tilpasse præsentationen, så den bliver helt perfekt.

More Add-in for Word 2010: Dette tilføjelsesprogram gør dig i stand til at lave segmenter i Word-dokumenter, der kan foldes ud. Dette er i særlig grad brugbart, hvis du arbejder med lange dokumenter, der eksempelvis indeholder gentagne blokke af den samme tekst.

Programmet kan også hjælpe til at rydde op i dine dokumenter ved at gøre det muligt for dig at gemme de dele af et dokument væk, som du ikke ønsker at udskrive (såsom grafik), hvilket også kan gøre det lettere at danne sig et overblik over dokumentet.

iSpring Pro for PowerPoint 2010: Dette værktøj konverterer dine PowerPoint-præsentationer til Flash-præsentationer (i filformatet .swf). Det kan tage både animationer, overgange, lyd og video og konvertere hele gildet til en mindre pakke end det oprindelige PowerPoint-dokument.

Gist for Outlook 2010: Gist er et fantastisk tilføjelsesprogram, der kan hjælpe dig til at danne dig et overblik af enhver af dine kontakter i Outlook.

Gist gør det muligt for dig at holde styr på dine kontakter på tværs af dine indbakker og sociale netværk fra et samlet sted. Resultatet i Outlook er, at dine kontakter får dynamiske profiler, der viser nyheder om personen og hvad end de tweeter eller blogger om.

Canvas for OneNote 2010: Dette værktøj fra Microsoft Office Labs gør det muligt for dig at se alt dit indhold fra OneNote i fugleperspektiv. Du kan zoome ind, panorere og "flyve" rundt i dit indhold for at finde det, du leder efter.

Ud over disse syv tilføjelsesprogrammer findes der mange andre, der er interessante.

PowerToys list for OneNote er et godt sted at begynde, hvis man vil udforske flere værktøjer.

Oversat af Thomas Bøndergaard

Læs også
Sådan pimper du Microsoft Office med disse seks programmer

Læses lige nu

    Annonceindlæg fra Lenovo

    Hvorfor lykkes nogle organisationer med AI – mens andre sidder fast i pilotfasen?

    AI rykker fra teknologiagendaen til den strategiske dagsorden. Men for mange er vejen fra ambition til målbar værdi længere end forventet.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Steen Marquard,  Jabra, er pr. 15. juni 2026 udnævnt som Regional President for Norden og UK. Han er uddannet HD(O). Han beskæftiger sig med I sin nye rolle får Steen ansvar for at videreudvikle salget af virksomhedens professionelle lyd- og videoløsninger, samt styrke samarbejdet med channel teams og partnere på tværs af regionen. Udnævnelse
    Netip A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Kristina Svingel Jeppesen som bogholder ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Kontorassistent hos DFI Geisler. Nyt job
    WITRICS A/S har pr. 1. juli 2026 ansat Tim Meicker som Sales & Marketing Manager. Han skal især beskæftige sig med marketingstrategi, salgsaktiviteter, samt virksomhedens kommercielle vækst. Han kommer fra en stilling som projektansat hos WITRICS A/S. Han er uddannet BA (hons) Strategic Management og MBA fra Syddansk Universitet. Nyt job

    Tim Meicker

    WITRICS A/S

    Tinne Schjoldan Gyllich, Director, CX & Services (Customer Adoption) hos TDC Erhverv, er pr. 1. juni 2026 forfremmet til Senior Director, Head of Partnerships. Tinne skal fremover især beskæftige sig med at drive strategiske partnerskaber, styrke økosystemet og skabe vækst gennem partnerbaseret omsætning. Forfremmelse