Fransk domstol erklærer internetadgang for en menneskeret

Det er en krænkelse af fundamentale menneskerettigheder, hvis man lukker for folks internet gennem en administrativ afgørelse.

Sådan lyder konklusionen på en skelsættende dom, som den franske Forfatningsdomstol afsagde i går.

Dommen gør Frankrigs kontroversielle 3 strikes-lov om lukning af fildeleres internetforbindelse ulovlig.

Det er ikke mere end en måned siden det franske parlament Nationalforsamlingen vedtog den omstridte 3 strikes lov - på trods af, at Europa-Parlamentet med et stort flertal kort forinden havde fastholdt amendment 138. Ifølge amendment 138, der er en tilføjelse til EUs telelovpakke, er adgangen til internettet en basal borgerrettighed på linje med ytringsfriheden. Derfor er det kun domstole, der kan fradømme folk adgangen til internettet.

Den samme konklusion kom den franske forfatningsdomstol altså frem til.

Domstolen, der er landets øverste juridiske instans, mener, at Frankrigs 3 strikes lov krænker to artikler i erklæringen om menneskerettigheder fra http://en.wikipedia.org/wiki/Declaration_of_the_Rights_of_Man_and_of_the_Citizen ">1789, nemlig afsnit 11, som omhandler ytringsfriheden, og artikel 9 om retsprincippet om, at man er uskyldig til det modsatte er bevidst.

Problemet med 3-strikes loven er ikke kun, at det administrative organ, som skal beslutte, om fildelere skal have lukket deres internetforbindelse, kun er et administrativt organ. Systemet indebærer nemlig også, at folk ikke vil kunne forsvare sig, hvis de uretsmæssigt får fjernet deres netforbindelse.

Og som om det ikke var nok, skulle de franske internetkunder fortsætte med at betale for den internetforbindelse, som blev spærret.

Det var seks medlemmer af den socialistiske gruppe i det franske parlamentet, der bragte loven for landets forfatningsdomstol.

Den franske kulturminister Christine Albanel, der har været bannerfører for 3 strikes-princippet, har dog ikke opgivet ævret helt.

Hun siger i en erklæring, at hun nu vil ændre loven, så det i stedet for det administrative organ, Hadopi, bliver en dommer, der skal afgøre, om folk skal have lukket for nettet.