Det amerikansk handelsministerium har ikke formået at samle støtte til sit krav om at alle ansøgninger om nye Top-Level-Domains (TLD'er) som f.eks. .info eller .paris først skal godkendes af regeringerne. En gruppe af lande afviste det amerikanske forslag i sidste uge.
I dag findes der 21 generiske TLD'er som .com, .net og .org og yderligere 250 country code TLD'er som .dk og .de. Men der er planer om at indføre hundredvis af nye domæner.
Fremover kan alle slags organisationer og virksomheder søge om at få oprettet deres egne nye TLD'er. Der kan komme by-domæner som .paris og .berlin, regionale domæner som .lat for Latinamerika og domæner for specifikke organisationer som .unicef.
Det er organisationen ICANN, som skal behandle ansøgninger om de nye domæner. Hos ICANN er der også en særlig Government Advisory Committee (GAC) med repræsentanter for verdens regeringer.
USA foreslog at alle ansøgninger om nye domæner først skal behandles af GAC. Hvert eneste GAC-regeringsmedlem skal have mulighed for at nedlægge veto mod et nyt domæne.
Det kan lyde som en kedelig diskussion om proceduren i en bureaukratisk institution. Men USA's forslag kan få store konsekvenser for domænesystemet. Det kan betyde, at nye domæner som f.eks. .gay eller .freetibet ikke har en chance.
Generelt ønsker USA at regeringerne skal være en større indflydelse på domæne-processen. Men i mange år har man arbejdet på at frigøre nettet fra den dominerende rolle, som specielt den amerikanske regering har haft i lang tid.
Kritikerne har peget på at en mulig vetoret kunne lamme hele beslutningsprocessen og samtidig betyde at regeringer kan blive trukket ind i retssager om afviste TLD-ansøgninger.
Det ser ud til at et flertal hos ICANN i stedet vil støtte at regeringerne kan komme med deres egne kommentarer til nye domæner, men det bliver ikke bindende for organisationen at følge dem. De enkelte regeringer får altså ikke nogen vetoret, men de kan komme med indvendinger, som så bliver behandlet.
Det menes at konservative lande vil have problemer med domæner som .gay og .xxx, og der er også uenighed om, hvorvidt private selskaber skal have mulighed for at sikre sig retten til TLD'er som .paris og .london.
