It-advokat: Danskere skal overholde open-source-licens

Det kan være fristende at spare nogle arbejdstimer og hente en programstump eller et funktionsmodul på internet i stedet for at skrive koden selv. Tusindvis af programmer er frigivet under den såkaldte GNU General Public License, som betyder at koden frit kan kopieres, ændres og indbygges i egne programmer - men så fanger bordet. For i det øjeblik, koden bliver indbygget i et andet program, skal hele programmet frigives under den samme licens - og det betyder at andre skal have adgang til hele kildekoden.

En af landets førende it-advokater, Peter Lind Nielsen fra advokatfirmaet Bender.dk, er ikke i tvivl om, at GPL'en også er bindende for danske virksomheder, som dermed ikke bare kan se stort på licensen og frit anvende open-source-kode. Det danske firma Kiss Technology har rejst tvivl om open-source-licensen og betegnet den som en rettesnor for, hvordan man skal gebærde sig. Men den går ikke, understreger Peter Lind Nielsen.

»Det er en stor misforståelse, at man bare frit kan bruge open-source-kode. Efter min opfattelse er GPL-licensen gyldig i Danmark. Som udgangspunkt må du ikke tage det, som andre har lavet, og ophavsretloven siger, at den der frembringer et værk, har retten til det. Men kan man vælge at frigive sit værk under en licens, f.eks. GPL-licensen, som giver brugeren nogle flere rettigheder. Det betyder imidlertid ikke, at man helt fraskriver sig ophavsretten,« siger Peter Lind Nielsen til ComON.

I den aktuelle sag har et ungarsk programmørhold frigivet en medieafspiller under GPL-licensen, som tillader at man kan bruge koden i sine egne programmer. Men det kræver, at hele programmet bliver distribueret under GPL - i open-source-bevægelsens ånd skal man give noget tilbage til samfundet, når man har benyttet andres arbejde.

De ungarske programmører mener at danske Kiss Technology har brugt deres kode i sine dvd-afspillere uden at offentliggøre sin egen kode - og dermed overtrådt en af de vigtigste betingelser i GPL'en. Kiss Technology har dog afvist at fremmed kode er flydt ind i firmaets programmer.

Peter Lind Nielsen kan ikke udtale sig om den konkrete sag, men han peger på, at meget afhænger af omfanget af den kode, som er benyttet.

»Hvis stumperne er så elementære, at enhver programmør ville have fundet den samme løsning, kan de ikke beskyttes under ophavsretsloven,« forklarer advokaten.

Men selvom det kan bevises, at et firma har valgt den nemme løsning og integreret GPL-beskyttet kode i sine produkter, indeholder licensen flere undtagelser til reglen om, at hele programmet skal frigives som open-source. Det gælder blandt andet, hvis koden ligger i et separat programbibliotek.

»Et godt eksempel er styresystemet Linux - bare fordi man skriver et program, som kører under Linux, betyder det jo ikke, at programmets kode nødvendigvis skal offentliggøres under en open-source-licens,« siger Peter Lind Nielsen.

General Public License er ikke den eneste licens, som anvendes til open-source-software. Foruden den såkaldte Lesser General Public License anvendes ofte de såkaldte Berkeley-licenser - og man kan frit skrive sin egen licenstekst og distribuere den sammen med sine egne programmer.