For første gang i selskabets korte fusionshistorie fik HP en kvartalsomsætning over de 20 milliarder dollar - mere præcist 20,1 milliarder dollar. Indtjeningen i andet regnskabskvartal levede op til børsanalytikernes forventninger: 1,1 milliarder dollar - en stigning på 77 procent i forhold til samme periode i fjor.
I dette særtema ser vi på, hvordan cloud og AI bliver fundamentet for virksomhedernes digitale forretning, og hvordan de nye muligheder for automatisering og forretningsværdi kan udnyttes uden at miste overblik, sikkerhed og menneskelig kontrol.
Omsætningsvæksten blev på 12 procent. I Europa gik det lidt bedre med en fremgang på 17 procent, men her spiller også en valutafordel ind, fordi dollaren er steget meget i forhold til de europæiske valutaer siden sidste år.
Alle fire divisioner voksede og gav ifølge HP overskud.
PC-divisionen voksede 17 procent, HP Services voksede 15 procent, Imaging- og printdivisionen voksede 11 procent og i enterprise-divisionen voksede storage- og servergruppen 8 procent, mens softwaregruppen voksede 23 procent, oplyses det.