Bredbånds-komite et 'hold-kæft-bolsje'

Helge Sanders nye komite får frie hænder men vil næppe se på multimedieskatten.

Samme dag som multimedieskatten blev stadfæstet i regeringens skattereform, udsendte videnskabsminister Helge Sander en erklæring om, at han vil nedsætte en bredbåndskomite til at undersøge, hvordan de hurtigste nedforbindelser kan blive udbredt til alle danskere.

Multimedieskatten, som straffer folk, der har bredbånd eller pc betalt af arbejdsgiveren, ved at lægge ekstra 5.000 kroner til det beløb, de beskattes af, vil ifølge TDC betyde døden for de populære medarbejderbredbåndsordninger.

Ordningerne har ellers givet et større antal danskere en hurtigere bredbåndforbindelse, end de ellers ville have haft - og den har udstyret adskillige familier, der ellers ville være uden, med internet.

I dag kunne videnskabsminister Helge Sander offentliggøre sammensætningen af bredbåndskomiteen (se bunden af denne artikel).

Formanden bliver den navnkundige Erik Bonnerup, der tidligere har stået i spidsen for talrige andre udvalg, nævn og arbejdsgrupper.

Ifølge en pressemeddelelse har bredbåndkomiteen frie hænder til at fremsætte forslag til, hvordan målsætningen nås bedst, hurtigst og mest effektivt.

CRN’s søstermedie ComON har spurgt Erik Bonnerup, om komiteen så vil anbefale en fjernelse af multimedieskatten, der ifølge et stort antal udmeldinger fra tele-og it-industrien vil virke begrænsende på danskernes bredbånds-forhold.

Den nyudpegede komite-formand ønsker dog ikke på forhånd at komme med udmeldinger om multimedieskatten. Men han siger, at komiteen bliver nødt til at forholde sig til den gældende lovgivning - altså at multimedieskatten er et faktum.

»I udvalget (komiteen, red) må vi tage udgangspunkt i, at sådan er lovgivningen,« siger Erik Bonnerup til ComON.

Han fortæller om sin tilgang til arbejdet i komiteen, at han mener, at der skal være en sund balance mellem hvad man kan bruge teknologien til, og hvad man reelt har brug for.

Den 70-årige Erik Bonnerup er i dag pensioneret. Han arbejder hjemme, hvor han har en 2 Mbit internetforbindelse - højere hastigheder har han ikke personligt fundet anvendelse for.

Bredbåndskomiteen vil ifølge Erik Bonnerup komme med en rapport om et års tid.

Men til den tid vil den minister, der bad om komite-medlemmernes råd, med stor sandsynlighed have forladt ministeriet, siger en af Helge Sanders kritikere, teleanalytikeren John Strand.

Han tvivler endda på, at Sander sidder mere end nogle få uger:

»Hvis statsministeren tager til NATO og overlader roret til Lars Løkke, vil der komme en ministerrokade, og så er det utænkeligt, at Helge Sander ville få lov at fortsætte som minister,« mener John Strand.

Baggrunden for den påstand kan ses i ministerens kalender. Ifølge teleanalytikeren dokumenterer kalenderen nemlig, at Helge Sander fuldstændigt har negligeret hele teleindustrien og dens aktører.

John Strand beskyldte i forrige måned videnskabsministeren for at sjofle sit arbejde, efter at en aktindsigt i den ministerielle kalender viste, at Helge Sander i hele sin syv-årige ministertid kun har holdt 14 møder med telebranchens repræsentanter.

»Det er mindre tid end Bendt Bendtsen brugte på at spille golf med bilbranchen, og jeg mene, at telebranchen er vigtigere« lyder den strandske kommentar.

Strands kalender-kritik af videnskabsministeren blev bakket op fra flere sider - ikke mindst fra centrale aktører i den telebranche, som ellers skulle have et nært fold til Helge Sander. Derfor mener John Strand, at den nye bredbåndskomite blot skal ses som et forsøg på at dæmpe kritikken af hans embedsførelse.

»Bredbåndskomiteen er et ”hold-kæft-bolsje”, som er nedsat på grund af kritikken af ministerens dovenskab. Komiteen skal jo ikke engang komme med konkrete anbefalinger, kun med ”ideer”, og den har ikke engang repræsentation fra de, der leverer indholdet på nettet,« siger John Strand.

Han henviser til, at de eneste deciderede indholdsleverandører, der er repræsenteret i den nye bredbåndskomite, er DR - et foretagende, som må formodes at have begrænset erfaringer med kommerciel drift.

»Lykken er jo ikke høj båndbredde - lykken er tjenester. Men bortset fra Google og DR, der er at regne for henholdsvis en bibliotekar og en ikke-kommerciel udbyder, så er de medievirksomheder, der kommer til at skabe fremtidens internet, ganske fraværende. Når Sander selv bliver fraværende, vil det være et stort spørgsmål, hvad man vil bruge komieteens rapport til« lyder meldingen fra John Strand.

Medlemmerne af den nye bredbåndskomite er:
- koncerndirektør og -strategichef Eva Berneke, TDC,
- direktør Peter Friis, Google Danmark,
- nyhedschef Ulrik Haagerup, DR,
- direktør Birger Hauge, Digimark,
- adm. direktør Jesper Hjulmand, SEAS-NVE,
- stadsdirektør Niels Højbjerg, Århus Kommune,
- direktør Ole Ivanoff, Ivanoff Interactive,
- direktør Jane Eis Larsen, IT-Branchen,
- adm. direktør Lars Monrad-Gylling, KMD,
- adm. direktør Jesper Brøckner Nielsen, Telia Danmark,
- professor Lars Qvortrup, Syddansk Universitet,
- professor Knud Erik Skouby, Aalborg Universitet,
- postdoc Anne Mette Thorhauge, Københavns Universitet og
- vicedirektør Kim Østrup, IBM Danmark.

Læses lige nu
    Computerworld Events

    Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

    Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
    Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
    Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
    Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

    Sikkerhed | Aarhus C

    Identity Festival 2026 - Aarhus

    Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

    It-løsninger | Online

    Business Central 2026: AI, Power Apps og branchemoduler

    Få hands-on viden om, hvordan du kan skalere din virksomhed med AI, Power Apps og branchemoduler i Dynamics 365 Business Central.

    Sikkerhed | København S

    Roundtable: Sådan forbereder du virksomheden på næste trusselsbillede

    Verden er i opbrud. Voldsomme geopolitiske forandringer, fortsat krig i Europa og konstante cyberangreb stiller helt nye krav til danske virksomheder. Trusselsbilledet ændrer sig fra uge til uge - og det kræver både politisk forståelse,...

    Se alle vores events inden for it

    Navnenyt fra it-Danmark

    Idura har pr. 5. januar 2026 ansat Arjuna Enait, 34 år,  som software engineer. Han skal især beskæftige sig med videreudvikling af Verify-systemet samt arbejde på implementeringen af CIBA i Norsk BankID. Han kommer fra en stilling som software engineer hos Lasso X. Han er uddannet civilingeniør med speciale i geoteknik. Han har tidligere beskæftiget sig med at bygge microservices til dataindsamling og -processering, samt opdatere legacy-systemer. Nyt job

    Arjuna Enait

    Idura

    Adeno K/S har pr. 2. februar 2026 ansat Casper Barner Kristensen som ServiceNow Expert. Han kommer fra en stilling som Senior Automation Architect. Nyt job
    inciro K/S har pr. 1. februar 2026 ansat Lasse Fletcher som Cloud Consultant. Han skal især beskæftige sig med Governance og struktur i cloud miljøer. Han kommer fra en stilling som IT Tekniker hos CBrain A/S. Han er uddannet datatekniker med speciale i infrastruktur. Han har tidligere beskæftiget sig med kunde onboarding, Identitets styring, sikkerhed og IaC. Nyt job

    Lasse Fletcher

    inciro K/S