»Planen her målretter sig primært mod ledige med en kort eller ingen uddannelse, og ikke folk med en kort videregående uddannelse som datamatikere,« siger beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen.
Regeringen vil over de næste fire år bruge 500 millioner kroner på at øge beskæftigelsen. Heraf skal der bruges 100 millioner kroner på opkvalificering af kortuddannede ledige, og her falder datamatikere og multimediedesignere ikke ind under. Regeringen vil også bruge andre 100 millioner kroner på efteruddannelse på det de kalder strategiske beskæftigelsesområder.
»Hvis datamatikerne falder ind under de strategiske beskæftigelsesområder, så vil de kunne få gavn af pengene,« siger uddannelsesminister Ulla Tørnæs, der dog ikke kan give noget svar på hvilke områder regeringen definerer som strategiske beskæftigelsesområder.
Regeringens udspil modtages med skepsis hos it-fagforeningen Prosa.
»Nu har regeringen lanceret både en handlingsplan for kort uddannede og de langt uddannede, men der mangler noget for mellemgruppen,« siger faglig sekretær i Prosa, Mads Kellermann, og hentyder til at regeringen i sidste måned lancerede en handlingsplan for at få flere akademikere i arbejde.
De 500 millioner er et led i en større plan til i alt ni milliarder kroner som både skal give flere i arbejde og skattelettelser. Planen, der blev fremlagt af statsminister Anders Fogh Rasmussen tirsdag, lægger op til at fremskynde en lang række offentlige byggerier og på den måde få sat skub i beskæftigelsen i byggebranchen.
»Det skal sikre at arbejdskraften inden for bygge og anlægssektoren kan komme i arbejde,« siger beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen og peger på at mellemm 6 og 7.000 byggehåndværkere går ledige.
Men det er kortsigtet mener Prosa.
»Der er brancher, der har mindst lige så store problemer som man ikke tager fat på,« siger Mads Kellermann og peger på, at der mellem 4 og 5000 ledige it-folk.
»Hvorfor bruger man ikke dem til at få sat skub på den digitalisering af den offentlige forvaltning som regeringen også taler så meget om. Det ville kunne gøre gavn også på lang sigt,« understreger Mads Kellermann.
