Netapp forbedrer forhandlerprogram

Network Appliance, Netapp sætter fokus på rabatter og PR, når forhandlerene skal sælge storageprodukter.

Storageproducenten Network Appliance smører med penge, marketing og uddannelse i redesignet af deres forhandlerprogram. Det nye program er netop blevet lanceret og skal gøre det nemmere og sjovere at være forhandler.

»Partnernes forretning spiller en vigtig rolle i Netapps distributionsstrategi, og vi støtter derfor partnerne på alle niveauer«, siger landechef Jesper Stormholt i en pressemeddelelse.

Hos storageforhandleren Proact i København sælger man Netapp servere og kender til deres hidtidige kanalprogram. Her er administrerende direktør Jakob Høholdt positiv overfor forbedringen i kanalprogrammet.

»Det er et skridt i den rigtige retning. Netapp har altid været kanalorienteret. Med det nye initiativ bliver Netapp lidt mere moderne med mere faste rammer for kickback, som man kender det fra HP og IBM´s partnerprogrammer,« siger Jakob Høholdt fra Proact.

Han vil ikke sætte tal på, hvor meget Netapps tiltag vil betyde for hans virksomhed, men siger dog, at det vil hjælpe, når forhandlere skal lave nye initiativer.

Navnenyt fra it-Danmark

IFS Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Marlene Gudman som HR Business Partner. Hun skal især beskæftige sig med HR i Danmark og Norden og lede udvalgte internationale HR-projekter. Hun kommer fra en stilling som Nordic Lead HR Business Partner hos Salesforce. Hun har tidligere beskæftiget sig med international HR med fokus på udvikling af og udfordringer i HR ud fra et forretningsperspektiv. Nyt job

Marlene Gudman

IFS Danmark A/S

Pinksky har pr. 1. maj 2026 ansat Alexander Skou Henkel, 39 år,  som Rådgivende konsulent. Han skal især beskæftige sig med optimering af forretningsprocesser i Microsoft platformen. Han kommer fra en stilling som IT forretningskonsulent hos Evobis ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling i Microsoft platformen. Nyt job
Netip A/S har pr. 1. april 2026 ansat Claus Berg som Account Manager ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Client Manager hos itm8. Nyt job

Claus Berg

Netip A/S

IFS Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Lasse Hounsgaard som AI Account Executive. Lasse skal især beskæftige sig med udrulning af IFS.ai Logistics i Norden. Lasse kommer fra en stilling som Manufacturing Account Executive hos Autodesk ApS. Lasse er uddannet cand.merc. i International Virksomhedsøkonomi. Lasse har tidligere beskæftiget sig med digitalisering af danske og nordiske virksomheder. Nyt job

Lasse Hounsgaard

IFS Danmark A/S