På et topmøde i Lissabon i næste uge skal Nato fastlægge sit nye strategiske koncept. Et af de aktuelle spørgsmål er, hvorvidt militærpagten skal reagere på et internet-angreb med militære midler. I øjeblikket kræves et væbnet angreb på et Nato-medlem, før militærpagten kan reagere med et modangreb.
Men forslaget er, at Nato fremover også skal kunne slå igen med et militært angreb hvis et af medlemslandene f.eks. bliver udsat for et massivt cyberangreb som lammer energiforsyningen.
Spørgsmålet om Natos reaktion i en cyberkrig bliver i øjeblikket diskuteret i det tyske parlament, hvor politikere fra både regering og opposition afviser tanken om at sende missiler mod hackere.
”Skal vi bombardere Google? Det kan jo ikke være et seriøst alternativ,” sagde Jürgen Trittin, gruppeformand for De Grønne, under debatten torsdag.
Den tyske udenrigsminister Guido Westerwelle har også advaret mod at bruge militære midler i en cyberkrig.
I en tale i parlamentet henviste han til, at computerangreb er en ny udfordring for Nato, men han mener at der er andre muligheder for at reagere end anvendelsen af Natos chatrets artikel 5. Denne artikel siger, at et angreb på ét af medlemmerne er et angreb på alle alliancens medlemmer.
Det mest kendte eksempel på cyberkrig var de omfattende angreb mod Estland i 2007, som menes at være gennemført fra Rusland. Estland var på daværende tidspunkt allerede medlem af Nato, men militærpagten har aldrig placeret det endelige ansvar for angrebet.
