Når over 12 millioner mennesker hver måned betaler mellem 60 og 100 kroner får at få adgang til et online-spil, burde der ifølge almindelig snusfornuft være tale om en ganske sund forretning.
Men selv om man skulle tro, at guldet konstant strømmede til selskabet bag World of Warcraft, så er regnskabstallene ved nærmere granskning ikke særligt guldrandede – faktisk er pengemaskinen ind til videre en underskudforretning.
Alligevel bliver World of Warcraft også på de bonende gulve i finansverdenen fremstillet som en lækkerbisken. Senest har investeringsforeningen Danske Invest i en række stort opsatte image-annoncer i danske dagblade fortalt om sin tiltro til firmaet bag WOW.
Annoncen, der skal illustrere, hvor klogt og langsigtet investorerne i Danske Invest tænker, viser et scenebillede fra et ukendt fantasy-univers, der tydeligvis skal ligne men afgjort ikke er fra World of Warcraft. Teksten forsøger derpå at forklare, hvorfor de mange millioner af brugere af spillet gør det til en interessant investeringsmulighed:
Fransk mega-koncern
”Fælles for deltagerne er det månedlige girokort, som er adgangsbilletten til det farverige univers. Denne indtjeningsmodel har gjort teleselskabet bag spillet til en interessant investeringsmulighed,” hedder det i bankens annoncetekst.
Girokort-betaling ?
”Jamen det er en sproglig vending vi bruger for at illustrere betalingerne så alle kan forstå det. Vi er godt klar over, at de nok ikke bruger gammeldags girokort,” forklarer Danske Invests salgs- og marketingchef Ole Rosholm Pedersen.
Han bekræfter, at det skam er World of Warcraft, der omtales i annoncen. Og at der er den franske megakoncern Vivendi, moderselskab til Activision Blizzard, som Danske Invest har sat penge i.
Vivendi er et konglomerat med interesser i telekommunikation, tv-produktion og mange andre aktiviteter end computerspil, der udgør under en tiendedel af den samlede omsætning. Selskabet ejer aktiemajoriteten i det fransk-amerikanske Activision Blizzard Inc, der blev stiftet via en fusion med det dengang Vivendi-ejede Blizzard og amerikanske Activision i 2008.
Activision Blizzard er suverænt verdens største computerspil- virksomhed og har ud over World of Warcraft penge i titler som Modern Warfare og Guitar Hero.
Underskud
Pengestrømmen fra betalende WoW-abonnenter er endda kun den mindste del af indtægterne i spilgiganten: Nysalg af spilprodukter blev på lidt over tre milliarder dollars i 2009, mens der kun trillede godt en tredjedel - 1,2 milliarder dollars - ind på kontoen fra abonnementsordninger (primært WoW).
Alligevel lykkedes det ikke selskabet at komme ud af hverken sidste eller forrige regnskabsår med et overskud på driften.
Driftsresultatet var i 2009 et tab på 26 millioner dollars og i 2008 på 233 millioner dollars. Takket være gunstige skatteforhold blev bundlinjen dog positiv i 2009 med et netto-overskud på 113 millioner dollars.
Ledelsen i Vivendi og Activision Blizzard har tilsyneladende stadigt store udfordringer med at få en strømlinjet forretning ud af de to fusionerede spilselskaber.
Udfordringerne er ikke blevet mindre efter at der er opståede voldsom splid i et af de vigtigste studier, som Activision Blizzard driver, nemlig Infinity Ward. Studiet, der står bag Modern Warfare-spillene, nu er på vej mod total splittelse efter at to fyrede direktører har stiftet deres eget studie, Respawn, og nu hapser en stadig større del af de talentfulde udviklere fra deres gamle firma, der oven i købet må slås med et søgsmål fra Respawn.
At World of Warcraft-forretningen kan styres så klodset, at den giver underskud, virker måske ikke opløftende for dem, der lige som Danske Invest, har satset penge på ledelsens kompetence.
Danske Invest’s marketingchef siger, at investeringen i Vivendi skal ses som en af bankens langsigtede investeringer.
Meget tyder dog på, at bankverdenens nålestribede pengemænd har en del level-grinding foran sig før de investerede midler bliver tjent hjem igen
