Pres for bornholmsk forhandlersamarbejde

Bornholms Erhvervsråd og Teknologisk Institut presser på for at få Bornholms forhandlere til at samarbejde.

Erhvervsudvikling er en nødvendighed på Bornholm, hvor skiftende konjunkturer, et spinkelt befolkningsgrundlag på 40.000 mennesker og ikke mindst den geografiske isolation fra resten af kongeriget stiller skrappe betingelser til erhvervslivet.

Bornholms Erhvervsråd arbejder sammen med Teknologisk Institut derfor hårdt på at etablere et samarbejde mellem øens it-virksomheder. Ambitionen er at nedbryde grænserne mellem de bornholmske it-virksomheder og skabe en slagkraftig klynge af virksomheder på det nordiske it-marked.

Initiativet har fået en positiv modtagelse blandt en række forhandlere, som JF Kontor og Data, It-huzet, Fannikke, Formula Micro og Business Partner Bornholm.

»Det er både en styrke og en svaghed at være virksomhed på Bornholm. Svagheden er, at man som virksomhed mærker presset for at finde nye markeder og nye kunder. Omvendt er det en styrke, at man er vant til hård konkurrence. Det betyder, at virksomhederne har kravet om høje kompetencer, fleksibilitet og hurtig omstilling på rygraden,« siger seniorkonsulent Preben Vive fra Teknologisk Institut.

Han er tovholder på projektet og skitserer en fremtid, hvor flere virksomheder supplerer hinandens kompetencer og deler opgaver og kunder på et formaliseret grundlag.

»Når man skal løse en større opgave kan en virksomhed tage sig af 20 procent, mens nummer to og tre for eksempel kan løse 30 og 50 procent hver. I stedet for at sige nej til ordrer kan man på den måde løfte opgaver i fællesskab, som man i dag må sige nej til,« siger Preben Vive.

Han kan dog også se nogle udfordringer ved at skulle have forhandlerne til at samarbejde.

»Der vil naturligvis være en skepsis, som spænder lige fra, at man ikke har tid, til en naturlig modvilje mod at forpligte sig på et samarbejde med en partner, som man er vant til at opfatte som en konkurrent. Og rent praktisk er det også en barriere, hvis man ikke kan nå en kritisk masse af opgaver og kunder, der kan skabe værdi for de deltagende virksomheder,« siger Preben Vive.

Per Larsen hos Business Partner Bornholm er åben for et øget samarbejde.

»Vi har de kompetencer, som kan gøre os bedre end vores konkurrenter i andre dele af landet. Det er for eksempel ideelt, hvis der var en samlet C5-butik på øen, hvor kunderne kunne få vejledning om de produkter, de efterspørger, og hvor vi kunne udvikle nye løsninger. Det kunne også tiltrække kunder uden for øen.«

Læs mere om bornholmske it-forhandlere i det seneste nummer af CRN, som netopp er kommet på gaden.

Annonce

Event: Computerworld Summit 2027 - København

Digital transformation | København

Styrk din digitale strategi med konkret brug af AI og ny teknologi. Mød 250 it-professionelle, få indsigter, løsninger og netværk på én dag. Computerworld Summit i København viser hvordan teknologi skaber forretningsværdi – her og nu.

20. maj 2027 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Norriq Danmark A/S har pr. 2. februar 2026 ansat Andreas Dyngberg Pedersen som Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sætte de overordnede rammer for leverancerne med afsæt i best practice og skalerbarhed. Han kommer fra en stilling som Solution Architect hos Impact commerce. Han er uddannet Hos EUC Syd som Datatekniker og Programmering. Nyt job

Andreas Dyngberg Pedersen

Norriq Danmark A/S

Netip A/S har pr. 1. september 2026 ansat Michelle Sørensen som Operation Coordinator ved netIP's kontor i Hernng. Hun kommer fra en stilling som Koordinator hos Norlys koncernen. Nyt job

Michelle Sørensen

Netip A/S

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Alfredo Paladino, 32 år,  som Account Manager for det danske marked. Han skal især beskæftige sig med salg af Iduras MitID- og signaturløsninger i Danmark. Han kommer fra en stilling som Head of Business Development hos Goodwings. Han er uddannet kandidat i e-business. Han har tidligere beskæftiget sig med at opbygge Goodwings' kommercielle funktion og lede et internationalt BDR-team på 12 personer. Nyt job

Alfredo Paladino

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

Allan Hougaard, der arbejder med softwareudvikling og -arkitektur hos Sparinvest, har pr. 30. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Allan Hougaard

Sparinvest