Webbutikker kritiserer politiet

Mens kriminaliteten på nettet eksploderer, har politiet ingen plan for, hvordan man vil bekæmpe netsvindel, siger onlineforhandlernes organisation, FDIH.

Artikel top billede

Politiet er slet ikke klædt på til at gøre noget effektivt ved den eksplosive stigning i svindel med kreditkort, som det seneste år har ramt netbutikker hårdt. Som det er i dag skal anmeldelser af sager afleveres til de enkelte politikredse, som på grund af mangel på både mandskab og it-viden kommer til kort i de ofte komplicerede sager.

Det siger Foreningen for Distance- og Internethandel (FDIH), som i sidste uge offentliggjorde tal, som viser, at der alene i første halvdel af 2010 blev anmeldt flere sager om internetsvindel end i hele 2009.

Ifølge kommunikationschef i FDIH, Henrik Theil, opfordrede man allerede for mere end et halvt år siden politiet til at samle anmeldelser om netkriminalitet under NITEC, som er Rigspolitiets center for registrering af it-kriminalitet.

»Vi undrer os over, at man ikke har opbygget et anmeldelsessystem, som sætter politiet i stand til at overvåge det her områder mere systematisk,« siger Henrik Theil.

Lederen af NITEC, politiinspektør Jørn Graversen, forklarer, at det ikke er NITECs opgave at foretage efterforskning, og at man fortrinsvis koncentrerer sig om bestemte former for it-kriminalitet som eksempelvis børneporno og hackere.

»Vi er slet ikke gearet til at håndtere al den kriminalitet, som har relation til it. Det ville kræve et helt andet setup. Derfor må vi fastholde at anmeldelser skal afleveres til de lokale politikredse, « siger Jørn Graversen, som dog erkender, at svindel med kreditkort er et stigende problem.

Forklaringen minder meget om den melding, som kom fra politiet, da CRN skrev om problemet helt tilbage i 2004.

Hos FDIH undrer Henrik Theil sig over, at politiet ikke har en plan for, hvordan man vil forholde sig til, at kriminaliteten på nettet stiger i takt med, at en stadig større del af helt almindelig varehandel flytter over på nettet.

»Netbutikkerne står tit med en noget flad fornemmelse, når man oplever, at politikredsene ikke kan gøre noget effektivt på grund af ressourcemangel. Det er fint, at der bliver foretaget registrering af børneporno. Men når det gælder andre typer af netkriminalitet som eksempelvis tyveri, ville det være oplagt at bruge ressourcer på at styrke efterforskningen fra centralt hold, sål længe de lokale politikredse selv siger, at de ikke har ressourcer eller ekspertise til at efterforske it-kriminalitet,« siger Henrik Theil.

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Michael Schou som Operations Manager ved netIP Aalborg og Aarhus. Han kommer fra en stilling som Senior Director - Head of IT hos BDO. Han har tidligere beskæftiget sig med flere områder indenfor IT-branchen, hvor han bla. også har drevet sin egen IT-virksomhed. Nyt job

    Michael Schou

    Netip A/S

    Guardsix har pr. 1. maj 2026 ansat Louise Sara Baunsgaard som Global Marketing & Communications Director. Hun skal især beskæftige sig med at positionere virksomheden som et europæisk alternativ i en tid, hvor cybersikkerhed i høj grad handler om geopolitik. Hun kommer fra en stilling som Co-Founder og CMO hos Get BOB. Hun er uddannet Ba.ling.merc fra CBS og har desuden en Mini MBA i marketing. Hun har tidligere beskæftiget sig med marketing og kommunikation i ledende nordiske roller hos bl.a. Meta og Nets. Nyt job
    Renewtech ApS har pr. 15. marts 2026 ansat Per Forberg som Account Manager for Sustainable Relations. Han skal især beskæftige sig med etablere nye partnerskaber med henblik på ITAD og sourcing kontrakter med hostingvirksomheder og strategiske slutbrugere. Han kommer fra en stilling som Nordic Key Account Manager hos Tesa. Han er uddannet hos Lund University og har en MBA i Management. Han har tidligere beskæftiget sig med at styrke salgsaktiviteter og partnerskaber på tværs af nordiske markeder. Nyt job

    Per Forberg

    Renewtech ApS

    IFS Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Lasse Hounsgaard som AI Account Executive. Lasse skal især beskæftige sig med udrulning af IFS.ai Logistics i Norden. Lasse kommer fra en stilling som Manufacturing Account Executive hos Autodesk ApS. Lasse er uddannet cand.merc. i International Virksomhedsøkonomi. Lasse har tidligere beskæftiget sig med digitalisering af danske og nordiske virksomheder. Nyt job

    Lasse Hounsgaard

    IFS Danmark A/S