General Motors dropper Vista

Verdens største producent af biler, General Motors med 327.000 medarbejdere vil sandsynligvis springe Vista over og vente på Windows 7.

Det er ikke en nyhed at mange virksomheder forholder sig tøvende til Windows Vista og hellere vil holde fast i det gennemprøvede Windows XP. Men det har alligevel vakt opmærksomhed, at verdens største bilproducent, amerikanske General Motors (GM), sandsynligvis vælger at droppe Vista og vente på efterfølgeren Windows 7.

Der er tale om en af Microsofts absolut største kunder med 327.000 arbejdspladser på verdensplan, så beslutningen kan betyde at softwarefirmaet mister et meget stort millionbeløb i licensindtægter. Men endnu vigtigere er signalværdien fra GM's beslutning.

Det er BusinessWeek, som kan fortælle, at GM har oplevet en lang række problemer med at opgradere sine computere til Vista.

»Vi overvejer at forbigå Vista og gå direkte til Windows 7,« siger GM's teknologichef, Fred Killeen, til BusinessWeek.

Han fortæller at mange af GM's computere slet ikke er hurtige nok til at køre Vista, og der er kompatibilitets-problemer med den eksisterende software til Windows.

Der er flere grunde til, at GM's negative holdning til Vista er en pinlig affære for Microsoft.

En af Fred Killeens forgængere i jobbet som teknologichef for GM, Tony Scott, arbejder i dag som øverste it-chef hos Microsoft. Men det har altså ikke formildet stemningen mellem de to giganter.

BusinessWeek bringer flere andre eksempler på store virksomheder, der har vendt den kolde skulder til Vista, herunder Alaska Airlines, der vil købe op til 2.000 Vista-computere fra Dell og herefter bruge retten til at nedgradere til Windows XP.

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

Sophie Dalsgaard Myhrmann, er pr. 1. september 2026 ansat hos Elbek & Vejrup A/S som Project Manager i Logistik & Produktion. Hun skal især beskæftige sig med projektledelse indenfor logistik og produktion. Hun er nyuddannet cand.it, i IT, kommunikation og Organisation fra Aarhus Univeristet. Nyt job

Sophie Dalsgaard Myhrmann

Elbek & Vejrup A/S

LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job
Lars Erik Larsen, it-arkitekt hos Jyske Bank, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest – samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Lars Erik Larsen

Jyske Bank

Dansk AM Hub har pr. 1. november 2026 ansat Rasmus Pedersen som Chief Digital Officer. Rasmus skal især beskæftige sig med fokusudviddelse fra additive manufacturing til produktinnovation gennem AI, automatisering og andre nye teknologier. Rasmus er uddannet maskiningeniør med speciale i produktudvikling og med ph.d. i udvikling af modulære produktplatforme. Rasmus har tidligere beskæftiget sig med transformation og digitalisering i værdikæden fra produktudvikling til produktion. Nyt job

Rasmus Pedersen

Dansk AM Hub