Slut med babser i App Store

Det bliver nu vanskeligere for iPhone-brugere at få en bid af syndens æble, efter at Apple har indført nye regler for pornografi, som udelukker 5000 programmer fra App Store.

Nu har Apple igen ændret reglerne for iPhone-applikationer der skal med i App Store. Hvis man skal tro denne blog er der tale om et meget drastisk indgreb, der skal gøre App Store mere familievenlig. Det betyder, at softwaresamlingen skal renses for alt, der ligner pornografi.

Det har blandt andet ramt programmet Wobble, som ellers har været med i App Store i otte måneder. Med Wobble kan man tilføje rystende bryster til vilkårlige billeder på sin iPhone - bryster, som bevæger sig når man ryster telefonen. Det var for meget for Apple, som nu har smidt programmet ud af App Store.

image_

Der er angiveligt tale om mere end 5.000 programmer, som nu er faldet for Apples censur. Apple har blandt andet valgt at forbyde billeder af kvinder (og mænd) i bikini, bar hud, enhver form for seksuelle antydninger eller indhold, der indgår i en seksuel kontekst. Det har ramt alt fra en Strip Poker applikation til tyske aviser med "Side 9 piger" og et katalog med japansk bademode.

I den forbindelse er det måske værd at bemærke, at det stadig er muligt at bruge telefonens browser til at besøge "anstødelige" sider på nettet. Censuren gælder kun de applikationer, der skal med i App Store.
 

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. august 2026 ansat Nathalie Kajberg Knudsen som Supportkonsulent i Evita/Forsyning. Hun skal især beskæftige sig med support af Evita/Forsyning samt bidrage til videreudviklingen af supportsetup på Evita og Appia. Hun kommer fra en stilling som support indenfor Kundeadministration og Afregning hos KMD Easy Energy. Hun har tidligere beskæftiget sig med kørselskoordinering og kørselsledelse hos FKS Slamson og Godik. Nyt job

    Nathalie Kajberg Knudsen

    Elbek & Vejrup A/S

    Netip A/S har pr. 1. september 2026 ansat Michelle Sørensen som Operation Coordinator ved netIP's kontor i Hernng. Hun kommer fra en stilling som Koordinator hos Norlys koncernen. Nyt job

    Michelle Sørensen

    Netip A/S

    Sophie Dalsgaard Myhrmann, er pr. 1. september 2026 ansat hos Elbek & Vejrup A/S som Project Manager i Logistik & Produktion. Hun skal især beskæftige sig med projektledelse indenfor logistik og produktion. Hun er nyuddannet cand.it, i IT, kommunikation og Organisation fra Aarhus Univeristet. Nyt job

    Sophie Dalsgaard Myhrmann

    Elbek & Vejrup A/S