Dantz vælger Swan til skandinavisk distribution

Restore-leverandøren Dantz Development Corporation har indgået en skandinavisk kanalaftale med Swan Distribution. Swan-aftalen skal gøre det muligt for Dantz at opnå sine mål for virksomhedens Retrospect-software.

»Swan Distributions kendskab til Windows-markedet i alle de skandinaviske lande kombineret med vores erfaring med distribution af Dantz Retrospect til Windows og Macintosh i Finland giver os et fremragende udgangspunkt for at opbygge en stærk forhandler- og kundedatabase til Dantz. Vores veludbyggede forbindelser vil gøre Dantz i stand til at nå sine mål for distribution gennem kanalen her i Skandinavien,« argumenterer Kristjón Magnússon, business development manager hos Swan Distribution.

»Dantz søger at styrke sin profil og øge sit salg yderligere på det skandinaviske marked. Som distributør med fokus på netværk og sikkerhedsprodukter og med en indgående viden om Danmark, Finland, Sverige og Norge lever Swan Distribution fuldstændig op til vores krav,« udtaler Juliette Lepoutre, der er international salgsdirektør hos Dantz.

»Vi ser frem til dette nye samarbejde, hvor Swan Distribution vil bidrage med endnu en forhandlerbase, side om side med vore allerede eksisterende skandinaviske distributører,« tilføjer han. Dantz benytter i forvejen Supply Services herhjemme.

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    netIP har pr. 20. januar 2026 ansat Mikkel Lykke Petersen som Datateknikerelev ved netIP Thisted/Aalborg. Han er uddannet håndværker og har arbejdet som både montør, mekaniker, tømrer og tagdækker. Nyt job
    Netip A/S har pr. 1. marts 2026 ansat Maria Lyng Refslund som Marketing Project Manager ved netIP Herning. Hun kommer fra en stilling som Marketing Project Manager hos itm8. Nyt job