Opstandelsen på Twitter var stor, efter at det i weekenden kom frem, at det amerikanske justitsministerium har tvunget Twitter til at udlevere brugeroplysninger. Det skete med en ransagningskendelse, på amerikansk "subpoena", i hånden for næsten en måned siden.
Justitsministeriet har blandt andet ønsket betalingsoplysninger, IP-adresser og email-adresser over et år på personer, der har støttet whistleblowerne i Wikileaks.
Det er specielt offentliggørelsen af et væld af hemmeligtstemplede dokumenter fra amerikanske ambassader i Cablegate, der har fået USA til at undersøge, om blandt andet Wikileaks-stifter Julian Assange kan stilles foran en dommer i USA for brud amerikansk lovgivning, eventuelt spionage-lovgivningen. Ifølge New York Times går der rygter om, at et nævningeting i al hemmelighed er blevet indkaldt forud for en retssag mod Wikileaks-folkene.
Birgitta Jónsdóttir, et islandsk parlamentsmedlem og tidligere frivillig i Wikileaks, er blandt de mistænkte. Det har fået den islandske udenrigsminister, Oessur Skarphedinsson, til at kritisere, at en islandsk politiker tilsyneladende er mistænkt i en kriminalsag. Mistanken er ubegrundet, mener han.
"Det er uacceptabelt, at en folkevalgt bliver behandlet på denne måde," siger udenrigsministeren til den islandske statsradio, RUV.
Blandt personerne, der er blevet stævnet, er den amerikanske hacker, Tor-udvikler og netaktivist Jacob Appelbaum, Rop Gonggrijp, en hollandsk it-entreprenør og aktivist, og ikke mindst Julian Assange. Stævningen, der ligger til grund for ransagningskendelsen, omhandler også eks-soldaten Bradley Manning, der er anklaget for at have lækket følsomme data fra det amerikanske militær, og WikiLeaks egen Twitter-konto.
Den hidtil hemmeligholdte ransagningskendelse er dateret til den 14. december. Twitter forsøgte at få lov til at underrette sine brugere, hvilket en dommer den 5. januar gav den sociale tjeneste lov til.
Bloggeren Glenn Greenwald fra Salon.com, der først fik fat på en kopi af stævningen, spekulerer i, om andre internet-firmaer, som Google, Facebook og des lige, på samme vis har fået en anmodning om at udlevere data. I ransagningskendelsen beder justitsministeriet også om betalingsoplysninger, som jo netop ikke er typiske for den gratis Twitter-tjeneste. Wikileaks har derfor opfordret andre tech-firmaer til at anmode retten om lov til at underrette brugere, der må have været mål for ransagningskendelser.
Twitter har endnu ikke har svaret på, om firmaet rent faktisk har udleveret de begærede oplysninger.
Wikileaks har desuden påstået, at stævningen også rummer krav om emailadresser og IP-adresser på de omtrent 600.000 personer, som følger tweets fra Wikileaks. Ifølge Wikileaks har stævningen en passus (B2), der giver amerikanske myndigheder ret til oplysningerne på followers. Den juridiske tekst er dog noget uklar, og det er derfor langt fra sikkert, at de amerikanske myndigheder rent faktisk har fremsat sådan et krav, og at en dommer ville blåstemple anmodningen i en eventuelt efterfølgende retssag.
