Farten op i Apples Snow Leopard

Apples næste styresystem udkommer på fredag. Ifølge de første anmeldelser er der hastighed men ikke mange nyheder at hente i Snow Leopard.

Når Apples næste version af firmaets styresystem kommer på gaden fredag, så står en verden af Mac-brugere på spring for at opdatere deres styresystem. Men skal de det?

De første anmeldelser af Snow Leopard (OS 10.6) tyder på, at Apple har ret i, at styresystemet primært er en opdatering af ting under kølerhjelmen, som de fleste brugere næppe vil lægge mærke til. Mange mener, at Apple faktisk primært har lavet opdateringen for at gøre systemet klar til en opdatering af større teknisk betydning i fremtiden. For eksempel er der ryddet op i koderne. Ifølge Apple skulle det betyde, at systemet kræver 7 GB mindre end Leopard. Ifølge engelske The Register har Apple dog ikke helt ret i den store pladsbesparelse, selv om anmelderen har spottet et væsentlig mindre pladsbehov.

Apple har da heller ikke skjult, at opgraderingen ikke skal sælges på nye funktioner. For eksempel er prisen for en opgradering fra 10.5 til 10.6 sat til en nedsat pris.

Anmelderen indrømmer dog, at han efter at have testkørt Snow Leopard, har lagt mærke til, at den almindelige leopard er en anelse sløv, hvilket han ikke havde fornemmelsen af tidligere. Læs den detaljerede test af Snowleopard her.

Hos Cnet har man også mest bidt mærke i ting, som ikke har krav på meget omtale, men som kan have betydning i dagligdagen. Det vil sige, at Apple, ifølge Cnet, primært har rettet på brugervenlighed uden at ændre så meget på udseendet, så man lægger mærke til det ved første øjekast. For eksempel kan Exposé-funktionen vise alle åbne vinduer i en applikation. Tidligere ville kun et skærmbillede fra hver åbne program dukke op, men nu kan man få vist for eksempel alle åbne Firefox-vinduer eller åbne vinduer i Photoshop. En anden mindre tilføjelse er muligheden for at previewe video helt nede i videofilens thumbnail, så man ikke kommer til at åbne forkerte filer.

Konklusionen lader til at være, at mange rutineopgaver simpelthen bliver hurtigere at gennemføre - uden at man lægger mærke til det i hverdagen. Cnet stempler dog ikke den nye leopard som et uundværligt kæledyr for alle Mac-ejere. Læs alle Cnets tanker om Apple Snow Leopard.

Hos ZDnet.com kalder man endda Snow Leopard for en "service pack" i stil med de løbende mindre opdateringer, der kommer fra især Microsoft til Windows.

Snow Leopard kan kun bruges på Mac-maskiner baseret på Intel. PowerPC-maskiner efterlades i kulden.

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    IFS Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Lasse Hounsgaard som AI Account Executive. Lasse skal især beskæftige sig med udrulning af IFS.ai Logistics i Norden. Lasse kommer fra en stilling som Manufacturing Account Executive hos Autodesk ApS. Lasse er uddannet cand.merc. i International Virksomhedsøkonomi. Lasse har tidligere beskæftiget sig med digitalisering af danske og nordiske virksomheder. Nyt job

    Lasse Hounsgaard

    IFS Danmark A/S

    Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Jeppe Spanggaard, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med Digitalisering med Microsoft-platformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Nyt job

    Jeppe Spanggaard

    Pinksky ApS

    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Michael Schou som Operations Manager ved netIP Aalborg og Aarhus. Han kommer fra en stilling som Senior Director - Head of IT hos BDO. Han har tidligere beskæftiget sig med flere områder indenfor IT-branchen, hvor han bla. også har drevet sin egen IT-virksomhed. Nyt job

    Michael Schou

    Netip A/S

    Guardsix har pr. 1. maj 2026 ansat Louise Sara Baunsgaard som Global Marketing & Communications Director. Hun skal især beskæftige sig med at positionere virksomheden som et europæisk alternativ i en tid, hvor cybersikkerhed i høj grad handler om geopolitik. Hun kommer fra en stilling som Co-Founder og CMO hos Get BOB. Hun er uddannet Ba.ling.merc fra CBS og har desuden en Mini MBA i marketing. Hun har tidligere beskæftiget sig med marketing og kommunikation i ledende nordiske roller hos bl.a. Meta og Nets. Nyt job