Kabelnettet graver på Nørrebro i København

Nu vækkes den gamle debat om, hvad der er bredbånd, og hvad der ikke er, til live igen. 25.000 husstande på Nørrebro er blandt de første, som får adgang til det, som Kabelnettet.dk kalder det "ægte" bredbånd, når firmaet næste år er færdig med at grave kabler ned i ti Nørrebro-kvarterer.

»Vi dimensionerer kredsløbet løbende, så den enkelte bruger får en oplevelse af 2 mbit eller derover i begge retninger,« fortæller Kabelnettets direktør, Kim Nielsen, som påpeger, at brugerne kan opnå langt højere hastigheder, men at Kabelnettet.dk ikke vil oversælge produktet.

Prisen for en husstand kommer til at ligge på 199 kroner for at blive oprettet og derefter omkring 49 kroner om måneden i abonnement. Kabelnettet tilbyder samtidig billigere kabel-tv og telefoni via Tele2. Kim Nielsen regner med at der er mange, som kan se fordelene i det tilbud, og at Nørrebros boligforeninger vil tilslutte sig efterhånden som det bliver muligt.

»Vi graver flere steder i byen på engang, og vi regner med at de første boligforeninger har tilsluttet sig den fiber, vi er ved at lægge ud på Nørrebro, så vi har 1.000 husstande på inden jul. Men mange af foreningerne har først generalforsamlinger i januar, så det er nok først der, vi ser et boom,« siger Kim Nielsen.

Kabelnettet.dk, som for et års tid siden prøvede kræfter med markedet for trådløst internet, har store planer med udbredelsen af de fiberoptiske kabler.

»Vi vil dække det meste af København i løbet af 2003, og så er vi i forhandlinger med NESA, der graver strømkabler ned ude i provinsen, om at hjælpe os med at rulle det ud dér,« siger Kim Nielsen.

For danskerne som skal overveje tilbuddet om at springe på bredbåndstoget, er der dog en enkelt hage: Det er dyrt for boligforeningerne at blive koblet på. Fra dengang man talte om offentligt finansieret bredbånd til danskerne kendes dette også som last-mile problemet: Selve infrastrukturen for bredbåndets udbredelse kan måske relativt let stables på benene, men hvem skal betale for strækningen fra fortovet og ind i bygningen, så husstanden bliver koblet på den store ledning?

»Når man melder sig til, lægger vi et 100 mbit interface ind i den enkelte boligforening og forbinder det med kablet ude i gaden. Hvis kablet ligger lige i fortovet, så det drejer sig om få meter, koster det 25.000, og det er det billigste. Derfra stiger priserne så for at blive tilkoblet, alt efter hvor langt man er væk fra hovedkablet,« siger Kim Nielsen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Computerworld Cloud & AI Festival 2025

Glæd dig til to dage, hvor du kan netværke med over 2.400 it-professionelle, møde mere end 50 it-leverandører og høre indlæg fra +90 talere. Vi sætter fokus på emner som AI; infrastruktur, compliance, sikkerhed og løsninger for både private og offentlige organisationer.

17. september 2025 | Læs mere


IT og OT i harmoni: Sikring uden at gå på kompromis med effektiviteten

IT og OT smelter sammen – men med risiko for dyre fejl. Få metoder til sikker integration med ERP, kundesystemer og produktion. Tilmeld dig og få styr på forskellene og faldgruberne.

24. september 2025 | Læs mere


NIS2: Vi gør status efter tre måneder og lærer af erfaringerne

Vær med, når vi deler oplevelser med implementering af NIS2 og drøfter, hvordan du undgår at gentage erfaringerne fra GDPR – og særligt undgår kostbar overimplementering.

30. september 2025 | Læs mere