Tech Data vil pumpe nordisk distribution

Tech Data fik igen et svagt første kvartalsregnskab med en overskudsgrad på kun 0,13 procent. Nu skal nye produkter introduceres og der skal være en større margin til distributøren.

It-distributøren Tech Data fik i årets første kvartalsregnskab, der sluttede med udgangen af april 2008 igen en svag overskudsgrad i Europa.

Traditionelt er overskudsgraden lille hos Tech Data i første kvartal og ligesom i de foregående tre år har distributørens overskud i år været lille i forhold til den samlede omsætning. Således er kun 20 millioner kroner eller 0,13 procent af den samlede europæiske omsætning i år landet på bundlinjen. Det skal ses i modsætning to tredje og fjerde kvartal, hvor Tech Datas overskud kan være helt oppe på 0,8 procent for den europæiske forretning.

Det har mandag ikke været muligt at få en kommentar til regnskabet fra Tech Datas nordiske organisation, men i et nyligt interview med svenske nyhedssite, IT24 siger Tech Datas nordiske direktør Jonas Elmgren, at distributøren fremover skal være endnu mere effektiv for at øge lønsomheden.

»Leverandørerne må også tillade distributørerne at få lidt mere margin. Vi taler ikke om nogle procent, men om tiendedele, som generelt aldrig bliver følt i konsumentleddet. Det er klart, at vi må have omkostningssiden på plads for at være lønsomme, men vi har også brug for hjælp,« sagde Jonas Elmgren til IT24.

Desuden skal Tech Data udvikle sin forretning, lyder det fra den nordiske direktør. Det gælder om at udvide sortimentet med nye produktgrupper som mobil og tv, så man kan tilbyde alle de produkter, som er knyttet til et kontor og ikke blot det, der står på skrivebordet.

Den europæiske omsætning var uændret i første kvartal i forhold til samme kvartal året før med 16 milliarder kroner. I år er det europæiske overskud i første kvartal også skæmmet af ekstraomkostninger i forbindelse med opkøbet af Scribona.

I regnskabet ligger der regninger for 19 millioner kroner for konsulenttimer og integrationsomkostninger efter sammensvejsningen med den tilkøbte konkurrent. Tech Data vil også i det indeværende kvartal bruge 19 millioner kroner på at få Scribona sammensvejset med Tech Data.

Annonceindlæg fra Pointsharp

Undgå disse faldgruber, når du skifter fra manuel adgang til identitetsautomatisering

Identitetsstyring håndteres i mange organisationer stadig som en kombination af ticketsystemer, e-mail-anmodninger, chatbeskeder og lignende kanaler.

Navnenyt fra it-Danmark

Khaled Zamzam, er pr. 1. marts 2026 ansat hos Immeo som Consultant. Han er nyuddannet i Informationsteknologi fra DTU. Nyt job
Infosuite A/S har pr. 1. marts 2026 ansat Henrik Sandmann som Chief Operating Officer (COO). Han skal især beskæftige sig med drift, produktudvikling og skalering, herunder også procesforbedringer og udnyttelse af AI og nye teknologier. Han kommer fra en stilling som Program Director hos ADMG ApS. Han er uddannet cand. scient i datalogi og har derudover en MBA indenfor strategi, ledelse og forretningsudvikling. Nyt job

Henrik Sandmann

Infosuite A/S

netIP har pr. 20. januar 2026 ansat Darnell Olsen som Datateknikerelev ved netIP's kontor i Herning. Han har tidligere beskæftiget sig med diverse opgaver omkring biludlejning, da han har været ansat hos Europcar. Nyt job
Renewtech ApS har pr. 1. marts 2026 ansat Emil Holme Fisker som Customer Service Specialist. Han skal især beskæftige sig med at levere høj kvalitets kundeservice og hjælpe Renewtechs kunder med at få de rette løsninger til deres behov. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Camro A/S. Han er uddannet som salgselev hos Camro A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med at udvikle gode kunderelationer, opsøgende salg og udvikling af salgsaktiviteter. Nyt job

Emil Holme Fisker

Renewtech ApS