ACTA (Anti-counterfeiting Treaty Agreement) ikke må underminere fundementale borgerrettigheder. Det har knap hver anden af de danske EU-politikere har skrevet under på.
Parlamentets holdning er vigtig, fordi EU's folkevalgte i sidste ende kan forkaste traktaten. Det var også EU-Parlamentet, der pressede på for at få ACTA ud i offentligheden.
Seks danske parlamentarikere har skrevet under på erklæringen. Syv har ikke skrevet under. Det viser en opgørelse fra græsrodsbloggen La Quadrature Du Net, der arbejder for åbenhed på internettet.
Det foregår som regel på den måde, at de skriftlige erklæringer bliver lagt frem på et bord, når parlamentet et par gange om måneden mødes til deres plenarsamlinger i Strasbourg og Bruxelles. Så kan parlamentarikerne vælge at gå hen og skrive under, hvis de har lyst. Hver anden politiker skal sætte deres signatur, før dokumentet bliver til officiel politik. Indtil videre har 185 skrevet under på erklæringen mod ACTA, og det kræver dobbelt så mange, før den er i hus.
En af de danskere, der har skrevet under, er socialdemokratten Britta Thomsen. Hun er ikke medlem af, men overvåger retsuvalget (LIBE), der sammen med handelsudvalget (INTA) følger ACTA-forhandlingerne.
"Det handler om privatlivets fred og ytringsfrihed, så vi vil ikke have en aftale, der har som sidegevinst, at nogen af de principper, vi har grundlagt i telekompakken og SWIFT bliver undermineret," siger Britta Thomsen.
Erklæringen gør op med idéen om, at teleselskaberne skal gøres til piratpoliti. Det er et forslag, som også teleselskabet TDC frygter. Samtidig siger EU-politikerne med deres underskrift, at traktaten "hverken bør gennemtvinge begrænsninger af retten til en retfærdig rettergang eller svække de grundlæggende rettigheder så som ytringsfrihed og privatlivets fred." Dermed tager de principielt afstand fra det tidligere forslag om, at 3-strikes-modellen, hvor borgerne står til at miste internetforbindelsen ved gentagne piratdownload, skal være en del af ACTA.
Bendtsen skriver ikke under af vane
En af politikerne, der ikke har skrevet under, er Bendt Bendtsen. Han er eneste dansker i parlamentets mest magtfulde gruppe, den konservativt/kristendemokratiske EPP. Kun fem procent af EPP's medlemmer har skrevet under. Gruppen, hvor flest har skrevet under, er De Grønne. Her har 67 procent skrevet under. En god forklaring på de mange grønne ACTAvister er nok, at gruppen har den svenske piratpolitiker Christian Engström som medlem.
Bendt Bendtsen har ikke haft tid til at sætte sig ind i erklæringen, siger han.
"Jeg har for vane ikke at skrive under på de skriftlige erklæringer, fordi de ikke har lovmæssige betydning. Men det betyder ikke, at jeg har problemer med erklæringen, overhovedet ikke," forklarer den tidligere vicestatsminister.
At blot fem procent af hans kolleger i EPP har skrevet under, er ikke et tegn på, at de konservative ikke støtter sagen, mener han. Hans gruppe går op i, at ACTA-forhandlingerne skal være åbne og ikke indføre nye tiltag mod pirateri, siger Bendt Bendtsen. Således stod EPP også bag kravet om åbenhed i ACTA.
Selv om de skriftlige erklæringer ikke har direkte lovmæssig betydning, betyder den så ikke noget alligevel?
"Jooo, det kan de sikkert godt have," svarer Bendt Bendtsen.
"Al debat, der rejses, kan jo i sidste ende få betydning for en sag, som skal behandles politisk. Det sender et signal," siger han.
Han forklarer, at han har ekstra travlt, fordi han er det eneste danske medlem i sin gruppe. Han foretrækker at læse, hvad han skriver under på, og han har ikke tid til at læse alle de skriftlige erklæringer om emner, som han ikke i sit daglige parlamentariske arbejde sætter sig ind i.
Britta Thomsen - der ellers er fra et konkurrerende parti - forstår godt Bendt Bendtsen.
"Hvis han ikke synes, at det er vigtigt, så er det helt okay. Men så må dem, der står bag erklæringen være lidt mere aktive og gå rundt og snakke med parlamentarikerne," mener Britta Thomsen.
EU-politikerne har frist til den 17. juni til at skrive under.
