SimCorp-bestyrelse belønnes med aktieoptioner

It-fimaet SimCorp giver aktieoptioner til sine bestyrelsesmedlemmmer for at skabe en professionel og dedikeret atmosfære. En ekspert vurderer, at det er et skridt på vejen mod professionel ledelse.

Det danske it-fima SimCorp er en af de få danske virksomheder, der skaber incitament hos sine bestyrelsesmedlemmmer ved at give dem aktieoptioner som en del af lønnen - dermed gør SimCorp som mange udenlandske it-selskaber har gjort i årevis.

»Det sikrer, at vi i bestyrelsen har sammenfaldende interesser med aktionærerne, og det er måske lidt gammeldags at give optioner, men det gør vi altså,« siger SimCorps bestyrelsesformand, Steen Rasborg, til Berlinsgske Tidende.

SimCorp har valgt at uddele 3700 optioner til hver af sine seks bestyrelsesmedlemmmer og at hæve honoraret med 18 procent fra 1,12 millioner kroner til 1,32 millioner kroner. Optionerne har dog en udnyttelseskurs, der ligger fem procent over kursen på udstedelsestidspunktet, så de kan først realiseres, når selskabet har udviklet sig positivt.

Kritikere advarer mod, at optionsprogrammer kan gøre bestyrelsesmedlemmmerne for risikovillige, fordi optionerne aldrig kan blive mindre værd, ligesom aktier ville kunne blive det. Men ifølge professor Steen Thomsen, der er ekspert i god selskabsledelse på Handelshøjskolen i København, er det slet ikke en dårlig idé at sikre den ledelsesmæssige professionalisme ved hjælp af økonomiske incitamenter.

»Faktisk mener jeg, at bestyrelseslønninger kan blive for små, for så er det ikke sikkert, man tiltrækker de rigtige medlemmer. Honorarerne til bestyrelser i Danmark er generelt små i forhold til udlandet,« siger han.

Han bakkes op af en nyere undersøgelse fra Vækstfonden, Industrifonden i Sverige og rekrutteringsvirksomheden Russel Reynolds blandt 114 direktører og bestyrelsesmedlemmer i danske og sydsvenske it-virksomheder. Undersøgelsen peger på, at aflønningen er for ringe til at tiltrække internationale kompetencer, og at det skaber provinsiel ledelse af de danske og sydsvenske it-virksomheder.

Ifølge undersøgelsen bliver den gennemsnitlige bestyrelsesformand belønnet med 66.000 kroner om året, og det er slet ikke nok, hvis det skal være attraktivt for udenlandske erhvervsfolk at rejse til Danmark flere gange om året.

Annonceindlæg fra Academic Work Denmark A/S

Accele­rated learning har løst samfund­skri­tiske udfordringer hos vores nordiske naboer

Med akut mangel på blandt andet IT- og Tech kompetencer er det nødvendigt at gøre op med traditionel uddannelsestænkning.

Navnenyt fra it-Danmark

Immeo har pr. 1. marts 2026 ansat Theo Lyngaa Hansen som Consultant. Han kommer fra en stilling som Data Manager hos IDA. Han er uddannet i Business Administration & Data Science. Nyt job
Khaled Zamzam, er pr. 1. marts 2026 ansat hos Immeo som Consultant. Han er nyuddannet i Informationsteknologi fra DTU. Nyt job