Compare-konkurs skaber hjemmepc-kaos

Compare Support har håndteret supporten i hjemmepc-sager hos otte til ti af de største spillere i markedet. Konkursen har derfor skabt kaos. Forhandlere og producenter arbejder hårdt på at få løst problemet.

Konkursen hos Compare Support giver hovedpine hos både producenter og forhandlere. En stor del af de store danske hjemmepc-aftaler er nemlig hængt op på support fra Compare Support, erfarer CRN.

»Det ville ikke være sandt, hvis jeg sagde, at vores kunder ikke bliver berørt af det her. Men vi arbejder i øjeblikket på højtryk for at løse problemerne,« siger Christoffer Witt Qvist, salgsdirektør hos i2i, der har solgt mange hjemmepc-sager med Compare Support på support-delen.

Compare Support havde specialiseret sig i support på hjemmepc-sager, og blandt kunderne har været stort set alle de store spillere som TDC, Topnordic og Nicator.

Også hos TDC erkender man, at konkursen giver problemer. Thomas H. Kristensen, produktchef i TDC Erhverv, ligger angiveligt vandret for at løse problemer, men har i en mail sendt følgende kommentar:

»Vi har allerede fundet nye servicecentre og er i fuld gang med at implementere dem i systemerne. Alle eksisterende reparationer vil derfor blive gennemført, og alle vil få deres udstyr tilbage. Vi stoppede med at bruge Compare Support til nye kunder allerede før de gik konkurs, og det er derfor kun en del af vores eksisterende kundebase, der skal overflyttes.«

Hos producenterne Fujitsu Siemens og HP bekræfter man, at mange hjemmepc-sager er solgt med Compare som Support-partner.

»Vi knokler med disse ting lige nu. Jeg forventer helt sikkert, at have praktisk løsning i næste uge. Primært skal de berørte kunder have et telefonnummer, de kan ringe til. Det er det, vi skal have op at stå,« siger Anders Herløv, der kanalchef hos HP.

Samme melding lyder fra Fujitsu Siemens Computers servicedirektør, Palle Jensen, der allerede har fået sendt over 120 computere fra Compare Support videre til andre servicefirmaer.

De fleste involverede partnere har kendt til problemerne hos Compare siden sidste fredag, hvor selskabet fortalte, at der ville blive indgivet en egenbegæring om konkurs.

Selve konkursdekretet blev afsagt over Compare Support i går lige omkring middag. Samtidig er alle medarbejdere blevet sendt hjem.

Læses lige nu

    Annonceindlæg fra Computerworld

    Cyber Security Festival 2026:

    Årets program sætter fokus på cybersikkerhed som samfundssikkerhed

    Navnenyt fra it-Danmark

    Norriq Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Kristoffer Hyltoft Overlund som Consultant ERP. Han skal især beskæftige sig med understøtte vores kunders forretning og vækstambitioner. Han kommer fra en stilling som Salgskonsulent hos D´Wine. Han er uddannet hos Aalborg Universitet hvor hvor han har taget en cand.it, IT-ledelse. Nyt job

    Kristoffer Hyltoft Overlund

    Norriq Danmark A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Caroline Nolsø Tofft som Senior Advisor, Data & AI. Hun skal især beskæftige sig med at styrke vores kommercielle pipeline og relationen til både nye og eksisterende kunder. Hun kommer fra en stilling som Integration Partner Manager hos DataLøn. Nyt job

    Caroline Nolsø Tofft

    Norriq Danmark A/S

    Oliver Dirks-Steinmoen, softwareudvikler hos Folketingets administration, har pr. 30. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Oliver Dirks-Steinmoen

    Folketingets administration

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. juli 2026 ansat Nanna-Louise Aae Kudahl som Project Manager. Hun skal især beskæftige sig med drive vores Business Central-projekter i samarbejde med resten af sine nye kollegaer i ERP. Hun kommer fra en stilling som Product Manager hos KMD A/S. Hun er uddannet på Aalborg Universitet i kommunikation og Digitale Medier og har en kandidat i IT-ledelse. Nyt job

    Nanna-Louise Aae Kudahl

    Norriq Danmark A/S