TDC køber M1

Det TDC-ejede Telmore skal styre lavprisselskabet M1.

TDC indlemmer nu det uafhængige lavprisselskab M1 i koncernen. M1 bliver del af TDC-datterselskabet Telmore, der sætter sig for bordenden i M1.

M1 har en omsætning på 100 millioner kroner og over 100.000 kunder. M1 fortsætter som selskab i Aalborg, og den energiske direktør og hidtidige ejer Mads Peter Veiby forsætter ifølge ComONs oplysninger som administrerende direktør i M1. Mads Peter Veiby har ifølge Business gjort en god handel. Teleanalytiker John Strand siger til avisen, at han sælger M1 på det helt rigtige tidspunkt.

»Og her forspildte elselskaberne så muligheden for at købe en position på mobilmarkedet, på samme måde som de forspildte den på bredbåndsmarkedet, da Fullrate blev solgt - til TDC,« siger John Strand.

»M1 bygger på samme netværk som os, kunderne kan beholde deres SIM-kort, vi bevæger os i præcis samme online-verden, og M1 passer fint ind som vækst i vores forretningskoncept. Derfor er det en fornøjelse, vi får flere kolleger at samarbejde med i hverdagen. Jeg er glad for, at valget fra M1 er faldet på os, vi passer godt sammen og vi taler samme sprog,« siger Telmores adm. direktør Allan Christiansen, som bliver ny bestyrelsesformand for M1.

M1 og Telmore skal arbejde tæt sammen efter overtagelsen. Telmore kalder sig selv for landets største online forhandler af mobiltelefoner og tilbehør. Telmore har over 700.000 kunder og omsatte i 2008 for 991 millioner kroner.

Annonce

Event: Årets CISO 2026

Sikkerhed | Kongens Lyngby

Årets CISO 2026 hylder de sikkerhedsledere, der skaber robusthed i et sikkerhedslandskab under pres – og som formår at løfte cyber- og informationssikkerhed fra teknisk disciplin til strategisk ledelsesopgave.

22. oktober 2026 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. august 2026 ansat Maria Binger, 44 år,  som CFO. Hun skal især beskæftige sig med den finansielle styring i takt med Iduras vækst i Danmark og internationalt med fokus på blandt andet forecasting. Hun kommer fra en stilling som Director Business Finance hos Danelec. Hun er uddannet cand.merc.aud. fra Copenhagen Business School. Hun har tidligere beskæftiget sig med finance hos Agillic, Cobham SATCOM og Saxo Bank. Nyt job

Maria Binger

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job
Martin Grooss Carpentier, Software Architect hos Kamstrup, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse
Netip A/S har pr. 1. september 2026 ansat Michelle Sørensen som Operation Coordinator ved netIP's kontor i Hernng. Hun kommer fra en stilling som Koordinator hos Norlys koncernen. Nyt job

Michelle Sørensen

Netip A/S