Winkelhorn: Sharp har taget 115 kunder fra os

Winkelhorn kræver tre millioner kroner af Sharp for omfattende brud på aftale. Sidste år måtte Sharp betale en bod på ti millioner kroner til Winkelhorn. Nu hævder Winkelhorn, at Sharp har solgt serviceaftaler til yderligere 115 af servicepartnerens kunder.

En sag om kopi- og printerproducenten Sharps brud på en aftale med servicepartneren Winkelhorn ruller igen. Sidste år fik Winkelhorn tilkendt ti millioner kroner i erstatning fra Sharps danske landekontor fordi Sharp krænkede en aftale om at lade Winkelhorns kunder i fred samt havde taget for høje priser.

Ifølge den aftale, som Sharp og Winkelhorn indgik, da producenten opsagde Winkelhorns agentur, måtte Sharp kun sælge maskiner til Winkelhorns kunder, men måtte ikke kontakte dem med henblik på at sælge service. Nu har Winkelhorn fundet yderligere 115 kunder, som Sharp har solgt serviceydelser til.

»Sharp har illoyalt kontaktet vore kunder for at tilbyde dem service,« siger Kim Juhlin, administrerende direktør hos Winkelhorn.

Nu kræver han 2,8 millioner kroner i erstatning samt renter ved en voldgift. Sharps nordiske direktør Per Flink afviser overfor CRN Winkelhorns nye krav om erstatning og siger, at den tidligere servicepartners påstand er »helt forkert,« men vil ikke yderligere udtale sig om sagen.

Læs hele artiklen i CRN-bladet, der udkom i går.

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    Renewtech ApS har pr. 1. februar 2026 ansat Kirsten Skriver som Warehouse Team Lead. Hun skal især beskæftige sig med udviklingen af det globale lagersetup hos Renewtech. Hun kommer fra en stilling som Lagerchef hos BORG Automotive Reman A/S. Nyt job

    Kirsten Skriver

    Renewtech ApS

    Immeo har pr. 1. februar 2026 ansat Claes Justesen som Principal. Han kommer fra en stilling som Director hos Valtech. Nyt job