EET stadig klar til opkøb

EETs ejere har stadig penge til flere opkøb, men kreditkrisen får EET til at stille større krav til forrentningen.

Appetit på flere opkøb er stadig til stede hos EET Nordic. Selskabet købte tidligere i år aktiviteterne i engelske Romtronics og har siden
også erhvervet både den danske distributør Digifokus og det svenske integrationshus Confidence.

Ifølge administrerende direktør i EET Nordic, John Skovbro Thomas, er der stadig råd til at købe op blandt andre selskaber. På trods af den akutte nedkøling i it-branchen, der har gjort branchens forventninger til det fremtidige salg yderst nervøst, og finansieringskrisen, der har fået investorer til at smække pengekasserne solidt i.

»Det er klart, at vores afkastkrav er blevet højere på grund af den usikkerhed, der er i markedet. Det er ikke sværere at finansiere et
opkøb, men vi skal betale mere i rente,« siger EET-direktøren.

Han vil dog ikke fortælle, hvor i verden han ser hen eller hvilke typer af virksomheder, han har i kikkerten. Selskabet har netop præsenteret et årsregnskab, der viser en omsætning på 733 millioner
kroner og et resultat før skat på 10 millioner kroner i året, der sluttede med udgangen af juni i år. De gode toner i regnskabet gør
John Skovbro Thomas tilfreds med resultatet. Han lover, at næste år bliver endnu bedre.

»Vi forventer et forbedret resultat i år, og ligger allerede nu klart foran årets budget,« siger EET-direktøren.

Han forklarer sit optimistiske syn på fremtiden med, at EET Nordic nu får over halvdelen af sine ordrer online fra forhandlerne. Mens de danske forhandlere afgiver tre ud af fire ordrer til EET over nettet, er forhandlerne i andre lande gammeldags og vil hellere ringe deres ordre ind eller sende en fax, siger direktøren. Når flere forhandlere køber deres varer over nettet, kan EET øge antallet af transaktioner med et uændret antal medarbejdere.

»Det er nærmest et faktum, at den gennemsnitlige unitpris er faldende, så man tjener mindre pr. transaktion. Uden mindre omkostninger, vil det give mindre overskud,« forklarer han.

Læs mere om EET i det trykte CRN, der er på gaden i denne uge.

Annonce

Annonceindlæg tema

Cloud & AI

I dette særtema ser vi på, hvordan cloud og AI bliver fundamentet for virksomhedernes digitale forretning, og hvordan de nye muligheder for automatisering og forretningsværdi kan udnyttes uden at miste overblik, sikkerhed og menneskelig kontrol.

Navnenyt fra it-Danmark

Systematic A/S har pr. 1. august 2026 ansat Casper Voldstedlund, 52 år,  som Director, Products. Han skal især beskæftige sig med drive produktudvikling inden for national sikkerhed og kritisk infrastruktur (NSI). Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Stibo Systems A/S. Nyt job

Casper Voldstedlund

Systematic A/S

Wireless Logic Nordic, der leverer sikre IoT-forbindelser til erhverv, har pr. 28. oktober 2026 ansat Wanig Le Pennec som direktør. Han skal især beskæftige sig med udviklingen af den nordiske forretning med fokus på vækst og strategiske partnerskaber. Han er uddannet MBA fra IAE Paris – Sorbonne Business School og har en ingeniøruddannelse fra ENSEEIHT i Frankrig. Han har tidligere beskæftiget sig med globale partnerskaber og kommerciel udvikling inden for telekommunikation, software og IoT. Nyt job

Wanig Le Pennec

Wireless Logic Nordic, der leverer sikre IoT-forbindelser til erhverv,

Vektus A/S har pr. 22. oktober 2026 ansat Jim Neble som Consultant Manager. Han skal især beskæftige sig med konsulentchefopgaven i Jylland. Han kommer fra en stilling som ERP Manager hos Kvik. Han er uddannet indenfor økonomi og Business Andministration samt Cand.merc. i strategi, organisation og ledelse. Han har tidligere beskæftiget sig med Konsulentopgaver indenfor Business Central i partnerkanalen. Nyt job

Jim Neble

Vektus A/S