Microsoft-partnere jubler over kraftigere skydække

SMB-markedet skal op i skyen, mener Microsoft, som får bifald fra en række partnere.

Microsoft i Danmark tog i sidste måned endnu et markant skridt i sin »Software plus Services«-strategi med lanceringen af en række populære forretningsløsninger i en hosted onlineudgave, som bliver afregnet med en månedlig abonnementsydelse. Dermed satser Microsoft på at sende et helt nyt segment af små og mellemstore virksomheder »op i skyen« til priser, hvor alle kan være med, lyder det fra softwareproducentens danske hovedsæde i Tuborg Havn.

»Pludselig kan små virksomheder gøre det samme rent teknologisk, som store koncerner har haft adgang til de seneste fire-fem år. Billedet er, at kunderne ikke gider drift, men mere orienterer sig mod de forhandlere, der kan udvikle løsninger, der skaber værdi for kundernes forretning,« siger salgschef i Microsoft Online Services, Jesper Grønbæk.

Med i pakken er blandt andet mailsystemet Exchange, SharePoint og Live Meeting, som man fremover kan købe i onlineudgaver. Alt efter kundens ønsker kan større eller mindre dele af løsningen leveres i en Microsoft-hostet udgave, så alt hvad kunden behøver, er adgang til internettet. Hele herligheden går i Microsoft-jargonen under navnet BPOS, som står for Business Productivity Online Suite.
Online-løsninger betyder også, at brugerne kan få adgang til sine it-systemer, uanset hvor man befinder sig.

Begejstrede partnere

I løsningshuset 2ndC i Hørsholm bekræfter administrerende direktør Jesper Bergstedt, at BPOS-konceptet giver mindre virksomheder en gylden mulighed for at være teknologisk up-to-date.

»Vores mission er ikke at tjene penge på at sælge hardware og software, men derimod at leve af de kompetencer og den rådgivning, vi kan give kunderne. BPOS flytter værdiskabelsen tættere på kunden og mod systemudvikling,« siger Jesper Bergstedt.

Også hos den lille infrastrukturforhandler Dandanell er udviklingsdirektør Søren Anderberg begejstret for mulighederne i hostede softwareløsninger.

»Trenden er, at stadig flere elementer i en løsning får karakter af commodities, som du i princippet piller fiks og færdig ned fra hylden. For os handler det derfor om at modne vores kunder til de løsninger, som ligger i skyen. Det kræver en høj grad af forretningsforståelse. Nogle kunder efterspørger også høj sikkerhed og meget detaljeret dokumentation af deres forretningsprocesser. Derfor er de mere trygge, når vi kan fortælle dem, at deres data ligger i Microsofts datacenter i Dublin frem for på en sårbar server nede i kælderen,« siger Søren Anderberg.

Ingen af de to Microsoft-partnere har betænkeligheder i forhold til den forretningsmodel, som Microsoft tilbyder.

»Jeg vil hellere have, at Microsoft er det supermarked, som kunderne køber ind i, end at de går ned i Bilka,« siger Jesper Bergstedt.
Heller ikke udsigten til øgede krav om certificeringer skræmmer de to Microsoft-partnere.

»Jeg uddanner ikke mine medarbejdere blindt, men jeg gør det gerne,« som Søren Anderberg fra Dandanell udtrykker det.

»Jeg bruger årligt omkring 50.000 kroner pr. mand til efteruddannelse. Men kravene om opgradering af medarbejdere er en fordel for min forretning. Jo flere krav, jo stærkere står jeg i forhold til kunden. Så jeg ser ingen grund til at pive. Det skulle lige være, hvis jeg sakker bagud på kompetencer,« siger Jesper Bergstedt.

Indtil nu har mere end 50 Microsoft-partnere signet sig op på det nye BPOS-koncept.

Læs mere i CRN 07/2009, som netop er udkommet.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

14. maj 2025 | Læs mere


Computerworld Summit 2025, København – AI transforming business

Årets uomgængelige konference for dig, der er med til at træffe beslutninger om din organisations teknologiske fremtid, og vil have det samlede overblik over aktuelle tendenser i IT-branchen.

27. maj 2025 | Læs mere


Årets CIO 2025

Vi skal finde Årets CIO 2025 og den kvinde eller mand, som i et helt år kan bryste sig af at være landets bedste CIO.

03. juni 2025 | Læs mere