Efter flere forsinkelser forårsaget af dårligt vejr i Florida forlod Ares I-X testraketten startrampen kl. 16.30 dansk onsdag i Kennedy Space Center – en video fra starten kan ses på NASAs hjemmeside. Rakettesten, der har kostet mere end to milliarder kroner, betegnes som en succes.
Den tynde, høje raket – den højeste siden NASAs Saturn 5-raket til månemissionerne for 40 år siden – nåede en højde på 36 kilometer, hvor det første trin blev koblet fra og startede sin nedtur bremset af faldskærme. Seks minutter efter starten landede dette booster-trin i havet omkring 225 kilometer fra startrampen.
Den blev senere samlet op af et skib. Dette trin er designet, så det kan genbruges – hvis ellers NASA har held til at finde og fiske det brugte rakettrin ud af havet hver gang.
Det øverste trin i testraketten var en ”dummy”, som fortsatte til 50 kilometers højde under testflyvningen og herefter styrtede i havet.
Der er store forventninger til Ares I og den større, tungere Ares V. Den nye superraket er en del af Constellation-programmet, som skal transportere mennesker til Månen og senere også til Mars. Den store Ares skal fungere som transportraket for det kommende Orion-rumfartøj. Men uafhængige eksperter har anbefalet, at regeringen bør satse på kommercielle rumraketter i stedet for at udvikle en helt ny raket.
Denne beslutning ligger i øjeblikket på præsident Obamas bord og derfor havde testopsendelsen onsdag stor symbolsk betydning. Hvis raketten var eksploderet på startrampen, havde det formentlig betydet dødsstødet til Ares I.
NASA håber at gårsdagens test af Ares I-X kan skabe ny begejstring omkring Constellation-programmet og få de amerikanske politikere til at stille de nødvendige finansielle midler til rådighed. Det store skræmmebillede er ”the gap” – den periode fra 2010, hvor amerikanerne står uden rumfærge og dermed er henvist til at låne plads hos russerne, når de sender deres Sojus-raketter op til rumstationen ISS.
Ares I kan først være færdig i 2017 – og det vil betyde, at amerikanerne er afskåret fra at sende astronauter ud i rummet med egne raketter i syv år.
