I sidste uge var Telias direktør for netudviklingen i de nordiske net, Allan Kock ude med riven overfor de danske myndighder, som han mente burde være hurtigere ude med licenser til frekvenser, der er velegnede til at tilbyde mobilt bredbånd med den nye netteknologi Long Term Evolution (LTE).
Men kritikken er forfejlet, siger videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen (K).
"Jeg undrer mig ærlig talt over kritikken. For det første er 800 MHz-frekvenserne først ledige den 1. januar 2013. Jeg har allerede besluttet med tilslutning fra teleforligskredsen, at der skal afholdes auktion over frekvenserne i slutningen af 2011, hvilket ikke er væsentligt senere end Norge og Sverige, som også planlægger at afholde deres auktioner i 2011," siger Charlotte Sahl-Madsen.
Generelt mener Telia-direktøren, at Danmark kan oppe sig, når det gælder om at stille frekvenser til rådighed, som kan bruges til mobilt bredbånd.
”Min opfordring er, at Danmark fremskynder processerne, så vi bliver blandt de første til at udnytte de nye teknologier til mobilt bredbånd, der kan række langt ud i fremtiden,” sagde Allan Kock.
Afviser kritik
Også den øvrige licenskritik, som Allan Kock fremkom med, afvises af IT- og Telestyrelsen. Vicedirektør Finn Petersen mener, at hans styrelse har gjort, hvad den kunne.
Selv om forårets LTE-auktion kunne være blevet afholdt allerede i 2009, så skyldes forsinkelsen et ønske fra teleselskabernes side, siger vicedirektøren. Ifølge Finn Petersen var årsagen, at nogle af teleselskaberne havde ønsket først at få afholdt auktionen, når der var klarhed over, hvad der skulle ske med andre frekvensbånd, der var velegnede til LTE, mere præcist 900 MHz- og 1800 MHz-båndene, som sidenhen blev vundet af 3.
”Nogle af selskaberne ønskede at afholde auktionen senere,” siger Finn Petersen.
Han nævner samtidig, at Telia, som har lanceret LTE i Stockholm og Oslo, endnu ikke har lanceret LTE i Danmark, et halvt år efter auktionen.
”Telia har haft 2,6 GHz frekvenserne i næste seks måneder, så de har haft mulighed for at etablere et LTE-net. Jeg glæder mig meget til, at mobilselskaberne kommer i gang med at bruge frekvenserne, idet det kan give endnu højere hastigheder på mobilnettene, end dem vi ser i dag,” siger Finn Petersen.
To vigtige frekvenser
Et andet frekvensområde, som er vigtigt for mobilselskaberne, er 900 MHz- og 1800 MHz-båndene. De bruges i dag til GSM-tale, men kan fra første maj 2011 benyttes til LTE, 3G og andre teknologier. I dag kan Telia allerede bruge de samme frekvenser i Norge og Finland til 3G, så Allan Kock var skuffet over, at selskabet i Danmark må vente på at udnytte frekvensområdet bedre.
Finn Petersen fra IT- Telestyrelsen siger, at de to landes situation ikke kan sammenlignes med Danmarks.
”Både i Norge og Finland er der ikke ret mange operatører. En af forudsætningerne i EU-lovgivningen for teknologineutralitet er, at det ikke har en utilsigtet konkurrenceforvridende effekt,” siger Finn Petersen.
I oktober var der derfor en auktion, hvor Telia, TDC og Telenor hver måtte afgive en bid af deres frekvenser i de to bånd, således at der opstod en ny licens i hvert af de to frekvensbånd. Dette gav bl.a. 3, som ikke tidligere har haft GSM-frekvenser, mulighed for at erhverve sig disse frekvenser. Når refarming-auktionen først kom dette efterår, så skyldtes det, at IT- og Telestyrelsen uden held havde forsøgt at lade teleselskaberne selv finde en model for opsplitningen af deres frekvenser.
”De kunne ikke blive enige, og det var ærgerligt. Så måtte vi komme med et tvangsindgreb, og det gjorde vi, så snart EU-lovgivningen muliggjorde det,” siger Finn Petersen.
Havde mobilselskaber selv kunne finde en løsning inden for lovningens ramme, kunne det have gået meget hurtigere, siger han.
Svært at forudsige behov
Finn Petersen forklarer, at det kan være svært for IT- og Telestyrelsen at forudsige, hvad de forskellige frekvenser skal bruges til og hvornår. Han nævner som eksempel, at styrelsen for tre år siden afholdte en konference om, hvad f.eks 800 MHz-båndet skulle bruges til. Dengang havde teleselskaberne ikke noget bud, siger han, og derfor blev dele af båndet afsat til tv-formål. Denne beslutning blev heldigvis ændret, så frekvenserne kan anvendes til bl.a. mobilt bredbånd fra 1. januar 2013.
Selv hvis Danmark – ligesom Sverige – skulle kaste sig ud i mobilt licenseventyr omkring LTE, er det tvivlsomt, om frekvenserne ville kunne bruges ordentligt. Der er eksempelvis endnu ikke et bredt, godt udbud af terminaludstyr til LTE i de forskellige frekvensbånd, siger han.
”Der er allerede netværksudstyr på nuværende tidspunkt, men der mangler – som altid - terminaler,” siger Finn Petersen.
