Jens Moberg stopper som formand for brancheforeningen

IT-Brancheforeningen får ny formand. Hovedbestyrelsen har valgt administrerende direktør Lars Monrad-Gylling, KMD, som formand for foreningen. Han erstatter Jens Moberg fra Microsoft EMEA, som i forrige uge fik ansvar for Central- og Sydeuropa som forretningsområde og derfor ikke ønskede at fortsætte som formand for den danske brancheforening. Jens Moberg har været formand for ITB siden august 2002.

»Min formandsperiode for ITB har været yderst inspirerende og lærerig. Jeg havde selv ønsket at den kunne vare længere. Men jeg finder det ikke relevant at fortsætte som formand for en dansk forening i en situation, hvor ingen af mine daglige arbejdsopgaver ligger i Danmark,« siger Jens Moberg.

Den nye formand, Lars Monrad-Gylling, vil satse på de små og mellemstore virksomheder.

»Jeg er glad for den tillid, mine kolleger viser mig. IT kan skabe masser af værdi for hele det danske samfund. En aktuel udfordring er at få skabt en bedre forretning for mange af de små og mellemstore IT-virksomheder, som skal være med til yderligere at digitalisere Danmark,« siger Lars Monrad-Gylling.

ITB får også nye ansigter i foreningens forretningsudvalg og hovedbestyrelse. Administrerende direktør Peter Grøndahl, Danware A/S, træder ind foreningens forretningsudvalg som viceformand side om side med de nuværende viceformænd, Kim Østrup, IBM Danmark A/S, og Jørgen Bardenfleth, Giga/Intel.

Vice President Klaus Holse Andersen, Microsoft EMEA, træder ind i hovedbestyrelsen.

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

Sophie Dalsgaard Myhrmann, er pr. 1. september 2026 ansat hos Elbek & Vejrup A/S som Project Manager i Logistik & Produktion. Hun skal især beskæftige sig med projektledelse indenfor logistik og produktion. Hun er nyuddannet cand.it, i IT, kommunikation og Organisation fra Aarhus Univeristet. Nyt job

Sophie Dalsgaard Myhrmann

Elbek & Vejrup A/S

Systematic A/S har pr. 1. august 2026 ansat Casper Voldstedlund, 52 år,  som Director, Products. Han skal især beskæftige sig med drive produktudvikling inden for national sikkerhed og kritisk infrastruktur (NSI). Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Stibo Systems A/S. Nyt job

Casper Voldstedlund

Systematic A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 3. august 2026 ansat Jeppe Lindberg som Developer. Han skal især beskæftige sig med at være med til at analysere, designe og udvikle skræddersyede forretningsløsninger til vores kunder i Business Central. Han kommer fra en stilling som Business Central Developer hos Evexo. Han er uddannet hos Aalborg Universitet- Master's degree, Computer Software Engineering. Nyt job

Jeppe Lindberg

Norriq Danmark A/S

Martin Grooss Carpentier, Software Architect hos Kamstrup, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse