Udrensning i Netkoncept

Dagen før Topnordic meddelte, at man købte Netkoncept Advisors blev seks medarbejdere med en fortid hos netop Topnordic fyret. Fyringerne kom trods løfter om at tage hensyn til de ansatte. Hykleri, siger en af de fyrede.

Topnordics opkøb af Netkoncept Advisors fra JMI Invest har udløst en bølge af fyringer. Dagen før offentliggørelsen af opkøbet blev i alt otte ansatte i Netkoncept Advisors fritstillet med omgående virkning. Seks af de fyrede er sælgere og konsulenter, som tidligere har været ansat i netop Topnordic.

Flere kilder vurderer over for CRN, at fyringerne reelt er en udrensning af gamle kendinge hos Topnordic. En del af de fyrede har nemlig tidligere oplevet, at deres arbejdsplads blev opkøbt af Topnordic og nogle har i den forbindelse efterfølgende søgt væk på grund af utilfredshed med arbejdsforholdene og kulturen i forhandlergiganten.

Jesper Weng fra JMI Invest har siddet med ved salgsforhandlingerne med Topnordic. Han bekræfter, at en række medarbejdere er blevet fritstillet, men han afviser, at der er tale om en målrettet udrensning.

»Udrensning er et meget dårligt ordvalg. Der er tale om nogle folk, der tidligere har forladt Topnordic, og på den baggrund er det vel meget rimeligt, at man ikke ønsker de folk tilbage. Vi synes i bund og grund, at det er foregået på en ordentligt måde,« siger Jesper Weng, som dog erkender, at informationen i forbindelse med afskedigelserne ikke kan været fyldestgørende, hvilket han forklarer med hensynet til fondsbørsreglerne.

Jesper Weng understreger samtidig, at der mellem JMI Invest og Topnordic har været en fælles forståelse af, at der skulle tages stort hensyn til de ansatte.

»Jeg har oplevet stor respekt for de ansatte helt ned på individniveau, og forarbejdet fra Topnordics side bærer præg af stor forståelse for, at man via købet af Netkoncept Advisors med et slag får en række af de bedste infrastruktur-konsulenter under sine vinger,« siger Jesper Weng til CRN.

En af de afskedigede, som ønsker at være anonym, betegner Netkoncept og Topnordics optræden som »hykleri«.

»Der er ganske rigtigt kigget på folk på individniveau. De fleste af de fyrede er jo tidligere Topnordic-folk, hvoraf en del bevidst har søgt væk,« lyder den syrlige kommentar.

»Forløbet har været fornuftigt, lige indtil det viser sig, hvem køberen var, og jeg synes det stemmer dårligt med de udmeldinger, som Asger Jensby tidligere er kommet med. Der har ikke været hold i de løfter, som er blevet givet ved informationsmøder tidligere i forløbet,« siger den anonyme medarbejder.

Da CRN i går spurgte Topnordics administrerende direktør Peter Trans, om han frygtede opsigelser eller uro blandt Netkoncept-konsulenterne var meldingen, at han »ikke håbede, at der ville blive problemer med at fastholde de ny kolleger«.

»Medarbejderne har jo ikke selv valgt os som deres nye arbejdsgiver, men vi vil gøre, hvad vi kan for fortsat at være en god og spændende arbejdsplads,« siger Peter Trans.

Den nu forhenværende ejer af Netkoncept Advisors, Asger Jensby, har tidligere sagt til CRN, at han lagde stor vægt på, at salget af Netkoncept ikke måtte ramme de ansatte.

»Jeg er meget optaget af, at de nye ejere af de forskellige dele af Netkoncept bliver en god ejer for de mennesker, der arbejder derude,« sagde Asger Jensby til CRN i sidste uge.

Annonce

Event: Platform X 2027: Forretning, teknologi og transformation

It-løsninger |

Mød verdens stærkeste og mest effektive platforme der driver den digitale transformation samlet i København - og dyk ned i den nyeste teknologi.

22. april 2027 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job
Stine Willemoes Kondrup, Senior Project Manager hos Ascom, har pr. 22. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aalborg Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse
Norriq Danmark A/S har pr. 2. februar 2026 ansat Andreas Dyngberg Pedersen som Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sætte de overordnede rammer for leverancerne med afsæt i best practice og skalerbarhed. Han kommer fra en stilling som Solution Architect hos Impact commerce. Han er uddannet Hos EUC Syd som Datatekniker og Programmering. Nyt job

Andreas Dyngberg Pedersen

Norriq Danmark A/S

Fellowmind Denmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Morten Jakobi som Business Unit Director. Han skal især beskæftige sig med at samle og udvikle Fellowminds forretning inden for Managed Services, Cloud Infrastructure & Security. Han kommer fra en stilling som Chief Executive Officer hos Inventio.it A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med Ledelse og udvikling af Managed Services, serviceforretninger og transformation i Norden og Benelux. Nyt job

Morten Jakobi

Fellowmind Denmark A/S