En million bruger nu NemID

Milepæl er nået, men to millioner mangler stadig - på to måneder.

Artikel top billede

(Foto: Jacob Wittorf)

En million danskere bruger nu NemID til at ordne bankforretninger eller papirer ved det offentlige.

Bankerne, der står bag NemID og selskabet DanID, har tidligere fortalt, at målet er at have tre millioner danskere, som bruger NemID, ved årsskiftet.

Til sammenligning er der udstedt 1,5 millioner af den gamle digitale signatur i de sidste syv år, skriver IT- og Telestyrelsen på sin hjemmeside. Dermed er den nye løsning med papkortet allerede nu godt i gang med at overhale den gamle med certifikatet installeret.

I virkeligheden kan langt flere end en million danskere gå rundt med papkortet med de mange koder i dette øjeblik. Det påpeger Palle H. Sørensen, centerleder hos IT- og Telestyrelsen. Nogen kan blot have ventet med at aktivere deres NemID.

"Der er sendt en hel masse breve ud. Brevene ligger ude og venter. Der er væsentlig flere, som er tilsendt og ligger klar og venter på at blive aktiveret," siger Palle H. Sørensen.

Bankerne begynder snart at lukke for deres gamle logon-løsninger, hvilket sandsynligvis kan få antallet af NemID-brugere til at stige endnu mere.

Udbredelsen af den nye digitale nøgle er vigtig både for banker og det offentlige. En af årsagerne til, at digitaliseringen af tinglysningen koksede, var netop, at der var få husejere, som kunne ordne deres forretninger digitalt, fordi den digitale signatur ikke var specielt udbredt.

Ved at få udbredt NemID vil borgerne få en bedre, hurtig service, samtidig med at det offentlige sparer penge ved at bruge digitale tjenester.

"Det offentlige har jo meget brug for at få lavet løsninger, som borgerne kan bruge døgnet rundt," siger Palle H. Sørensen.

Bankerne, der står bag DanID, har alle tænkt sig at bruge NemID. Samtidig forventer de, at en masse andre private firmaer vil bruge NemID til logon, hvis løsningen bliver udbredt.

Navnenyt fra it-Danmark

Steen Marquard,  Jabra, er pr. 15. juni 2026 udnævnt som Regional President for Norden og UK. Han er uddannet HD(O). Han beskæftiger sig med I sin nye rolle får Steen ansvar for at videreudvikle salget af virksomhedens professionelle lyd- og videoløsninger, samt styrke samarbejdet med channel teams og partnere på tværs af regionen. Udnævnelse
Immeo har pr. 1. maj 2026 ansat Sofie Amalie Buur som Consultant. Hun kommer fra en stilling som Frontend Engineer & UI/UX Designer hos Valyrion. Hun er uddannet Cand.it. Softwaredesign ved ITU. Nyt job
Netip A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Kristina Svingel Jeppesen som bogholder ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Kontorassistent hos DFI Geisler. Nyt job
Netip A/S har pr. 1. april 2026 ansat Claus Berg som Account Manager ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Client Manager hos itm8. Nyt job

Claus Berg

Netip A/S