Myndigheder vil have navn på taletidskort

PET vil kunne følge med i kriminelles mobilbrug, og vil derfor registrere nav på folk,der køber taletidskort.

Myndighederne er trætte af, at kriminelle bruger taletidskort til at holde sig under politiets radar. Derfor kræver Politiet og Justitsministeriet nu, at danskerne skal opgive navn, når de køber et taletidskort, eksempelvis på en tankstation eller i en kiosk. Det skriver business.dk.

Op mod hver femte danske mobilabonnement er taletidskort. Inden sommerferie skal en arbejdsgruppe fra Justitsministeriet og Videnskabsministeriet aflevere et oplæg til Folketinget om, hvordan ønsket kan blive til virkelighed. Det er også en ønske, at brugere af internetcaféer, gratis trådløs adgang til Internet og internetadgang på biblioteker, skal registreres hver gang.

Overvågningen af danskerne brug af fastnettelefoner, mobiltelefoner, elektronisk post og Internet er dermed ved at blive altomfattende. De danske myndigheder har krævet logning af internet-data i næsten tre år.

Tele- og internetudbydere skal registrere oplysningerne og opbevare dem i et år "til brug for efterforskning og retsforfølgning af strafbare forhold".

Rigsadvokaten, Rigspolitiet og Politiets Efterretningstjeneste hævder, at oplysningerne "i en lang række tilfælde har været af væsentlig eller afgørende betydning" for at opklare sager. De ser gerne, at gemmetiden bliver forlænget ud over et år.

Ifølge teleselskabernes brancheforening, Telekommunikationsindustrien i Danmark, er næsten hver femte mobilabonnement et anonymt taletidsabonnement. Dette tal inkluderer udelukkende taletidskort, danskere og turister kan købe i kiosker og supermarkeder. Det gælder ikke abonnementer med optankning på internettet, altså á la Telmore og Bibob.

Politiets ønske er, at sælgerne af de anonyme taletidskort skal registrere cpr-nummer, navn og adresse, så en identit bliver knyttet til sim-kortet. Hvis en person køber et taletidskort til en anden person, skal det være muligt at oplyse om, hvem vedkommende har givet nummeret til.

Hele registreringen gør det naturligvis besværligere at købe taletidskort. Detailfirmaet Coop frygter derfor, at der kommer til at opstå kø ved kasselinjerne efter en ændring i reglerne.

Læses lige nu

    Unik System Design A/S

    QA Engineer

    Nordjylland

    Unik System Design A/S

    DevOps Engineer

    Sydjylland

    Navnenyt fra it-Danmark

    Immeo har pr. 1. februar 2026 ansat Claes Justesen som Principal. Han kommer fra en stilling som Director hos Valtech. Nyt job
    netIP har pr. 20. januar 2026 ansat Mikkel Lykke Petersen som Datateknikerelev ved netIP Thisted/Aalborg. Han er uddannet håndværker og har arbejdet som både montør, mekaniker, tømrer og tagdækker. Nyt job
    Mohamed El Haddaoui, er pr. 7. april 2026 ansat hos Dafolo A/S som IT-systemudvikler. Han skal især beskæftige sig med udviklingsopgaver relateret til Brugerklubben SBSYS. Han er nyuddannet datamatiker og har erfaring med udvikling af REST API'er og integreret databaser. Nyt job

    Mohamed El Haddaoui

    Dafolo A/S