Creative advarer om lydproblemer i Vista

Lydkort-firmaet Creative fortæller nu at det nye Windows Vista har problemer med at afspille lyden i mange ældre computerspil.

Inden du opgraderer din computer til det nye Windows Vista bør du være opmærksom på, at der kan blive problemer med lyden i mange ældre spil. Det fortæller Creative, som er verdens førende producent af pc-lydkort. Problemerne skyldes, at Microsoft har fjernet den såkaldte audio HAL (Hardware Abstraction Layer) i Vista.

Det betyder at ældre spil som bruger EAX eller DirectSound3D (DS3D) ikke vil være i stand til at frembringe avancerede lydeffekter som surround sound under Vista. Lyden vil kun kunne opleves i stereo output uden effekter.

»Resultatet af, at Microsoft har fjernet audio HAL i Vista, vil forvirre mange gamere. Der er mange, som har eksperimenteret med populære, ældre titler i beta-udgaven af Vista, der ikke har været i stand til at få multikanal-lyd - hverken på Sound Blaster, andre lydkort eller endda på bundkortet. Det er ikke noget en driveropdatering kan fikse. Den gode nyhed er, at vi har udviklet applikationen Creative ALchemy, så ejere af et Sound Blaster X-Fi-lydkort kan opleve den samme multikanal-lyd, som de gjorde på Windows XP,« siger Jan Hvidberg, Nordic IT Product Manager for Creative.

Programmet ALchemy kan hentes i en gratis betaversion på nettet, men det fungerer kun for ejere af de dyre X-Fi-lydkort og løser dermed ikke problemet for alle andre Vista-brugere.

Vista understøtter en anden lydteknologi kaldet OpenAL, der benyttes af de fleste nyere spil. Microsoft har ikke kommenteret historien, men HAL er angiveligt fjernet for at forbedre stabiliteten i operativsystemet.

Annonce

Politiets Efterretningstjeneste

Netværksspecialist til IT i PET

Københavnsområdet

Styrelsen for Danmarks Fængsler

IT-driftskonsulent til Linux-baserede platforme

Københavnsområdet

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Senior specialister (Software Defined Network) til Forsvarets nye Digitale Backbone

Nordjylland

Navnenyt fra it-Danmark

LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job
Netip A/S har pr. 1. september 2026 ansat Michelle Sørensen som Operation Coordinator ved netIP's kontor i Hernng. Hun kommer fra en stilling som Koordinator hos Norlys koncernen. Nyt job

Michelle Sørensen

Netip A/S

Dansk AM Hub har pr. 1. november 2026 ansat Rasmus Pedersen som Chief Digital Officer. Rasmus skal især beskæftige sig med fokusudviddelse fra additive manufacturing til produktinnovation gennem AI, automatisering og andre nye teknologier. Rasmus er uddannet maskiningeniør med speciale i produktudvikling og med ph.d. i udvikling af modulære produktplatforme. Rasmus har tidligere beskæftiget sig med transformation og digitalisering i værdikæden fra produktudvikling til produktion. Nyt job

Rasmus Pedersen

Dansk AM Hub

Norriq Danmark A/S har pr. 2. februar 2026 ansat Andreas Dyngberg Pedersen som Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sætte de overordnede rammer for leverancerne med afsæt i best practice og skalerbarhed. Han kommer fra en stilling som Solution Architect hos Impact commerce. Han er uddannet Hos EUC Syd som Datatekniker og Programmering. Nyt job

Andreas Dyngberg Pedersen

Norriq Danmark A/S