Sammenlignet med tidligere er IT-branchen i dag langt mere ærlig. Der tales mere åbenlyst om fordele og ulemper - ikke kun med kunderne, men også i dialogen mellem leverandører og forhandlere.
Der bliver ikke længere lagt så meget slør hen over manglende kompetence. Undtagen på ét punkt: stillingsbetegnelser.
Midlet er engelske titler. Hvor det tidligere var nemt at indplacere en person i en leverandørs hierarki på hans titel, er det i dag sådan, at den samme titel kan betyde flere forskellige ting. Lad os tage ordet account manager. Det dækker, såvidt jeg har kunnet observere, alt fra den fuldstændigt uerfarne salgsspire i et lille lokalt firma til en dybt kompetent, mangeårig salgsperson med omfattende ansvar ansat i en dominerende virksomhed.
Sådan var det vel også, dengang de danske titler rådede. Man så ordet salgschef anvendt til både stort og småt. Men det var alligevel nemmere at gennemskue vægten bag titlen, så længe den var dansk. Som kunde havde man en bestemt forestilling om kompetence-niveauet bag en specifik titel.
Ved at benytte engelske titler, som de fleste danskere måske nok kan udtale, men sjældent helt kender indholdet af, gør man det principielt uklart for kunden/forretningspartneren, hvem han egentlig står overfor.
Engelsk-sprogede titler kan også nærme sig det latterlige efter danske normer - noget fornuftige danske virksomheder burde holde sig for gode til. Hvad med »Senior Consulting Manager Sales and Marketing and Vice President Nordic«?
Man skal selvfølgelig respektere, at internationale firmaer vil strømline deres titel-system. Men det går over gevind, når selv små, lokale producenter springer på vognen - endda selv om de aldrig veksler et eneste engelsk ord med deres kunder eller kolleger.
Min pointe er, at det gælder om at sløre sin kompetence så lidt så muligt i forhold til kunder og partnere. Folk gider ikke længere have stukket blår i øjnene. Forståelige persontitler er et af de områder, hvor man signalerer klarhed.
