FDIM vil have nødhjælps-snyltere forbudt

Der skal nedlægges fogedforbud mod nødhjælps-projektet AidOnline.com. Det mener FDIM, som kalder projektet snylteri.

Skal det være lovligt at stjæle annonceindtægter i den gode sags tjeneste?

Det mener AidOnline, som i de seneste dage er kommet i strid modvind, fordi flere danske nødhjælpsorganisationer nu vil samarbejde med selskabet.

Kort sagt tjener AidOnline penge ved at lægge sine egne annoncer oven på andres bannerannoncer. Det vil sige, at for eksempel Jyllands-Posten går glip af indtægter, hvis brugere henter AidOnline-programmet. De oprindelige annoncer erstattes og indtægterne herfra går så primært til velgørende formål.

I mellemtiden mister medierne indtægter, hvis de oprindelige, tildækkede annoncer betales per klik.

Allerede sidste år blev AidOnline mødt med kritik, da CRN's søstersite ComON omtalte projektet.

Men kritikerne vil ikke nøjes med ukvemsord og sure miner. AidOnline skal stoppes mener de danske onlinemediers forening.

De danske online mediers forening FDIM vil nu have nedlagt fogedforbud mod tjenesten.

»Vores advokater vurderer, at der er basis for at nedlægge et fogedforbud, da Aidonline er i strid med reglerne for god markedsføringsskik. Derfor har vi givet en frist til klokken 17 i dag,« siger projektchef hos FDIM, Peter Djurup til business.dk.

Hvis Aidonline ikke lukker sine aktiviteter i dag klokken 17.00, så vil FDIM mandag begære et fogedforbud mod firmaet.

Hverken hos Aidonline eller de organisationer, der har valgt at samarbejde med firmaet, er der forståelse for forbuddet. For eksempel har Røde Kors udtalt, at bannerannoncer alligevel er et medie, der mister gennemslagskraft, og at netmedierne derfor alligevel bør kigge sig om efter andre indtægtsmuligheder.

Men hos FDIM tror man på, at organisationerne er blevet lokket med på en god idé - uden at forstå konsekvenserne.

»Der er en bred modstand til det her i hele mediebranchen. Det er ikke bare isoleret i FDIM. Så det håber jeg vil have en afsmittende effekt på nødhjælsorganisationerne, så de falder fra en efter en,« siger Christian Peytz, der er formand for FDIMs bestyrelse.

På Stop-aidonline.dk vil der snart ligge koder til at forhindre Aidonline-konceptet.

Det er SEO-konsulenterne Thomas Rosenstand og Mikkel deMib, der har bidraget med de annullerende scripts.

En humoristisk sjæl har lavet siden Altidgratis.dk, der på underspillet facon gør sig morsom over AidOnline.

Læses lige nu

    Annonce

    Annonceindlæg fra SuperOffice

    Succesfuld AI-implementering kræver langt mere end teknologien

    Hvis offentlige organisationer skal lykkes med AI, skal de først have styr på adoption, datakvalitet og datasuverænitet.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Norriq Danmark A/S har pr. 3. august 2026 ansat Jeppe Lindberg som Developer. Han skal især beskæftige sig med at være med til at analysere, designe og udvikle skræddersyede forretningsløsninger til vores kunder i Business Central. Han kommer fra en stilling som Business Central Developer hos Evexo. Han er uddannet hos Aalborg Universitet- Master's degree, Computer Software Engineering. Nyt job

    Jeppe Lindberg

    Norriq Danmark A/S

    Lars Erik Larsen, it-arkitekt hos Jyske Bank, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest – samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Lars Erik Larsen

    Jyske Bank

    Norriq Danmark A/S har pr. 2. februar 2026 ansat Andreas Dyngberg Pedersen som Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sætte de overordnede rammer for leverancerne med afsæt i best practice og skalerbarhed. Han kommer fra en stilling som Solution Architect hos Impact commerce. Han er uddannet Hos EUC Syd som Datatekniker og Programmering. Nyt job

    Andreas Dyngberg Pedersen

    Norriq Danmark A/S

    Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

    Victor Dohlmann

    Arctic Wolfs Network