Falborg lettet over Shg-salg

Shgs hidtidige ejer Thomas Falborg er lettet over at onlinebutikken fortsætter efter salget til konkurrenten Proshop. Han forventer selv at skulle arbejde videre i virksomheden.

Det er en lettet Thomas Falborg, der nu vinker farvel til den virksomhed, som han har været med til at gøre til en af Danmarks største online-it-forhandlere med nogle af Danmarks mest begejstrede kunder.

Med salget af alle aktiviteterne til Poul Thyregods Proshop forventer Shg-direktøren, at det bliver »business as usual«, og at kunderne knap vil opleve ejerskiftet.

»Det er en rigtig god løsning for Shg, der forsætter som det altid har gjort,« siger Thomas Falborg.

Han forklarer, at det vigtigste har været, at få en aftale på plads for kunder og medarbejdere. Siden Shg gik i betalingsstandsning den 17. juni, har han oplevet at kunderne har været bekymrede for, hvad der skulle ske med virksomheden. Men de mange positive tilkendegivelser fra it-entusiasterne i diskussionsfora på internettet har vist, at kunderne fortsat bakker op om Shg.

»Jeg er rigtig glad for de mange positive mails, jeg har fået fra kunderne,« siger han.

Thomas Falborg siger, at han er glad for, at netop Poul Thyregod og Proshop fortsætter Shg. Det viser, at Shg grundlæggende er en god forretning, mener han

»Det gør ikke ondt at sælge, for forretningen er sund. Det havde gjort mere ondt, hvis Shg bare var lukket,« siger han.

Han regner nu med at skulle arbejde videre for Shg under Poul Thyregods ledelse.

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

Ronni Randrup

Netip A/S

Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. august 2026 ansat Nathalie Kajberg Knudsen som Supportkonsulent i Evita/Forsyning. Hun skal især beskæftige sig med support af Evita/Forsyning samt bidrage til videreudviklingen af supportsetup på Evita og Appia. Hun kommer fra en stilling som support indenfor Kundeadministration og Afregning hos KMD Easy Energy. Hun har tidligere beskæftiget sig med kørselskoordinering og kørselsledelse hos FKS Slamson og Godik. Nyt job

Nathalie Kajberg Knudsen

Elbek & Vejrup A/S

Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

Emil Kristoffersen

Netip A/S

Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job