AOL også på banen med hotmail-konkurrent

AOL har startet betatesten af sit Project Phoenix, som skal samle e-mails fra forskellige udbydere ét sted.

Artikel top billede

Mange internet-brugere har mere end én konto til elektronisk post. Måske en privat mailkonto, en arbejdskonto, en Hotmail-adresse og en Gmail-konto. Det kan hurtig blive besværligt hvis man skal logge ind flere forskellige steder for at tjekke sin post.

Nu vil AOL gøre livet lidt lettere for alle os med mange e-mail adresser ved at introducere en ny tjeneste som samler mails fra forskellige udbydere på samme sted. Project Phoenix blev lanceret i en betatest søndag, skriver New York Times.

E-mail har ellers stagneret som kommunikationsform i nogle år – mens mange i stedet bruger sms, instant messaging eller udveksler beskeder over sociale netværk – men nu ser det ud til, at der er skabt ny interesse for e-mail tjenester. Yahoo har relanceret sin mailtjeneste og Facebook vil muligvis senere i dag lancere sin egen konkurrent til Gmail og Hotmail.

I øjeblikket kan Project Phoenix trække beskeder fra Yahoo Mail, Google Gmail og Microsoft Hotmail og samle dem i en fælles indbakke.

Det er selvfølgelig allerede muligt at indstille sine e-mails til at blive videresendt til én samlet adresse – men AOL mener, at man kan gøre det lettere med sin Project Phoenix.

Der er dog en række begrænsninger, herunder at systemet ikke kan kommunikere direkte med Microsoft Exchange Server eller heller ikke kan trække beskeder fra Facebooks eksisterende system eller fra Twitter. Men det kan komme senere.

Til gengæld indeholder Project Phoenix helt nye kommunikations-funktioner, herunder en Quick Bar i toppen, hvor man både kan sende tekstbeskeder, e-mails, instant messaging-beskeder og statusopdateringer fra samme grænseflade. Ideen er at skabe et centralt knudepunkt for brugerens kommunikation.

I højre side af skærmen vises en bjælke, kaldet Smart View, hvor man f.eks. kan se thumbnails af billeder i beskeden. Hvis e-mail indeholder en adresse, så vises automatisk et kort med den pågældende adresse.

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

Allan Hougaard, der arbejder med softwareudvikling og -arkitektur hos Sparinvest, har pr. 30. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Allan Hougaard

Sparinvest

Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job
EG Danmark A/S har pr. 17. august 2026 ansat Michael Banegas Madsen, 32 år,  som Senior Account Executive. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for nysalg og vækst af eksisterende kunder, samt opbygning af kunderelationer på tværs af Jylland og Fyn. Han kommer fra en stilling som Senior Talent Attraction Specialist hos Danske Commodities A/S. Han er uddannet Kandidat i Corporate Communication fra Aarhus BSS. Han har tidligere beskæftiget sig med 6 års erfaring med rekruttering af tech-profiler i bl.a. Danske Commodities. Nyt job

Michael Banegas Madsen

EG Danmark A/S