Små forhandlere holder fast i Norsoft

Mindre forhandlere støtter op om softwaredistributøren og vil fortsat handle med Norsoft på trods af betalingsstandsningen.

Efter gårsdagens betalingsstandsning hos software-distributøren Norsoft, bebuder flere mindre forhandlere at de ikke vil opgive samarbejdet. Uanset om Norsofts betalingsstandsning bliver ophævet eller om virksomheden skal rekonstrueres eller ligefrem går konkurs, vil de fortsætte med at handle hos distributøren.

»Vi er ikke bange for at handle på kredit hos Norsoft,« siger Key Ones partner Michael Mølgaard fra Odense. han køber typisk Windows server-software hos distributøren, som han sætter pris på, fordi Norsoft er bedre end broadline-distributørerne til at håndtere software-ordre.

Derimod vil han ikke forudbetale for varerne, hvis Norsoft skulle kræve det, understreger han, fordi han ikke vil risikere at få sine penge i klemme i en eventuel konkurs.

Michael Mølgaard er vemodig over, at en så stor distributør som Norsoft nu er gået i betalingsstandsning.

»Det er trist, for vi har opbygget en fortrolighed og kendskab til de medarbejdere, der er hos Norsoft,« siger partner hos Key One i Odense, Michael Mølgaard.

Hos MJ Software i Århus køber salgschef Per Christensen Microsoft-software for et tocifret millioner kroner om året. Han har valgt Norsoft på grund af deres ekspertise.

»Norsoft er kendt for et have en god kompetence, hvor vi får et prompte svar på lidt mere indviklede spørgsmål som vi har om licenspolitikker,« siger han.

Han vil ikke betegne det som trist, hvis Norsoft forsvinder, men mener, at det er melankolsk, hvis en epoke i software-distribution nu forsvinder.

»Sådan er gamet, men vi vil da forsætte med at købe de varer, de har,« siger Per Christensen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Cyber Security Summit 2025: Her er truslerne – og sådan beskytter du dine kritiske data

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

19. august 2025 | Læs mere


Cyber Security Summit 2025 i Jylland

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

21. august 2025 | Læs mere


AI i det offentlige: Potentiale, erfaringer og krav

Hør erfaringerne med at anvende AI til at transformere og effektivisere processer i det offentlige – og med at sikre datakvalitet, governance og overholdelse af retningslinjer.

27. august 2025 | Læs mere