»Der er en del, som viser interesse, men ingen kan rigtig tage beslutninger for tiden,« siger projektleder Anette Larsen fra IT-Brancheforeningen til ErhvervsBladet.
Meget tyder på, at interessen for verdens største IT-messe er faldende hos de danske IT-virksomheder. Ud over fællesstanden deltog 24 danske virksomheder i år, men der er kun indkommet 15 tilmeldinger til den næste Cebit-messe.
Den største danske IT-virksomhed på Cebit, Navision, har ikke længere sin egen stand, men deltager fremover på Microsofts stand.
I 2002 faldt antallet af besøgende danske fagfolk på Cebit med otte procent.