Ny HP-direktør: Jeg er holdspiller

Med en stærk baggrund indenfor software og ERP matcher Jakob Schou Medings profil topchef Leo Apothekers. Den nye HP-direktør i Danmark ser frem til udfordringerne i at få det danske HP-hold til at spille sammen.

Artikel top billede

Som ny direktør for HP i Danmark bliver Jakob Schou Medings job både at være førstesælger, team leder og administrerende direktør. Men det skræmmer på ingen måde den ny 43-årige direktør.

»Fra min tid i Microsoft er jeg vant til at arbejde i en amerikansk virksomhed og i en matrix-organisation, hvor lederne af de forskellige afdelinger refererer ud af landet. Og det er netop det, jeg glæder mig til,« siger han til CRN.

Han medgiver, at den såkaldte matrix-organisation, der betyder, at Jakob Schou Meding i sin rolle som HP-direktør, både er chef for alle de danske medarbejdere, samtidig med at både pc-divisionen (PSG) og print-divisionen (IPG) refererer ud af Danmark, giver en anden måde at arbejde på.

»Der er nogen, der tænker: En matrix-organisation, åh nej! Men det er faktisk noget af det, jeg synes er superspændende. Her har man ikke de traditionelle lederredskaber. Men i stedet drejer det sig om samarbejde og vise vejen. Det var også et af de punkter, jeg talte meget med HP om, før jeg fik jobbet,« siger Jakob Schou Meding.

Med jobbet som administrerende direktør for HP i Danmark følger også posten som chef for HPs enterprise-salg i Danmark (EB). Det betyder at Jakob Schou Meding i funktion også bliver HPs førstesælger i Danmark i og med han som salgsdirektør for enterpriseforretningen får ansvaret for at løfte HPs samlede portefølje overfor især HPs store kunder. Men det afskrækker ham ikke, at en del af jobbet nu betyder, at han skal ud og give hånd i Danmarks store virksomheder.

»Det er jeg vant til fra mine tidligere job. Og jeg er jo også en gammel rotte, der har 16 års erfaring fra it-branchen at trække på,« siger han.
Ligesom HPs koncern-chef Leo Apotheker, er Jakob Schou Medings erfaring primært hentet i softwarebranchen med salg af ERP-løsninger. Han mener dog godt, at han på trods af den baggrund kan løfte HPs hardwareportefølje overfor kunderne.

»Jeg er ydmyg overfor at lære den del af gamet. Men jeg er heller ikke en novice i det. I Norriq har vi også en betydelig hardware-forretning, og er også HP-partner. Men kan sige, at jeg med min baggrund har masser erfaring på nogle områder og andre steder, der skal jeg lære noget,« siger han.

Samtidig er han heller ikke bleg for, at hans kompetencer matcher HPs ambitioner om at gå mere ind i software.

»Med HPs ambition om at blive større på software har jeg selvfølgelig en klar fordel på mine kompetencer. Men jeg tror også, det er på mine ledelsesmæssige kvaliteter HP har valgt mig. Jeg tror det skudsmål folk giver mig er, at jeg er dygtig til at lede folk og få dem til at se, hvor vi skal hen og løfte i flok. Og så i øvrigt træde i baggrunden, fordi det er teamet det handler om,« siger han.

Jakob Schou Meding tiltræder sin stilling som direktør for HP Danmark 17. oktober.

Navnenyt fra it-Danmark

Norriq Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Sarah Strøyer Hove som Consultant ERP. Hun skal især beskæftige sig med de nyeste teknologiske muligheder sammen med forretningsprocesserne. Hun kommer fra en stilling som Business Controller hos NGI A/S. Hun er uddannet hos Professionshøjskolen UCN som markedsføringsøkonom og International Handel og Markedsføring. Hun har tidligere beskæftiget sig med lager og logistik. Nyt job

Sarah Strøyer Hove

Norriq Danmark A/S

Stine Willemoes Kondrup, Senior Project Manager hos Ascom, har pr. 22. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aalborg Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse
Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Thomas Fossing som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Herlev. Han har tidligere beskæftiget sig med konsulentbranchen, og han medbringer mange års viden og erfaring som selvstændig inden for faget. Nyt job

Thomas Fossing

Netip A/S

Heidi Johansen, chef for IT og Digitalisering hos Zealand Business College, har pr. 24. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Heidi Johansen

Zealand Business College