Forleden indbød Japans regering til en underskrifts-ceremoni, hvor verdens lande skulle tilslutte sig ACTA - den halvhemmelige antipirat-traktat, som skal slå ned på krænkelser af ophavsretten.
USA skrev sammen med Canada, Japan, Korea, Marokko, Australien, New Zealand og Singapore under på Anti-Counterfeiting Trade Agreement.
Men EU gjorde ikke, selvom der var embedsmænd fra EU til stede ved ceremonien. Det samme gjaldt Mexico og Schweitz.
I den fælles pressemeddelelse udsendt af USA hedder det, at EU, og de to andre lande "bekræftede deres fortsatte kraftige støtte til og forberedelser for at underskrive traktaten, så snart som det praktisk kan lade sig gøre."
Universal lov
Hvis det sker, vil ACTAs strenge bestemmelser om, hvordan der skal slås ned på personer, der krænker nogens ophavsret, blive en næsten universal lov, som også kommer til at gælde i Danmark.
Men EU's godkendelse er ikke helt så sikker, som pressemeddelelsen giver indtryk af.
Mens EU Kommissionen har udtrykt sig positivt om ACTA, er der store betænkeligheder i Parlamentet.
Betænkelighederne skyldes blandt andet, at ACTA-bestemmelserne om indgreb mod copyright-krænkere kommer i karambolage med den europæiske menneskerettighedskonvention.
Det mener blandt andre De Grønne. Partiet holdt i går pressemøde i parlamentet for at fremlægge en ny rapport om ACTAs problemer med menneskerettighederne.
Rapporten er udarbejdet af en professor i international lov ved London Metropolitan University og en forsker ved Oxford Internet Institute.
Skabt i hemmelighed
Den konkluderer kort fortalt, at ACTA overtræder flere grundlæggende menneskerettigheds-principper, blandt andet ytringsfriheden og retten til en retfærdig rettergang.
"Med ACTA gennemfører landene en meget streng håndhævelse af copyrighten, men grundlæggende ignorerer de den almindelige internetbrugers rettigheder," sagde professor Douwe Korff, da han i går præsenterede rapporten.
ACTA blev oprindeligt til i dybeste hemmelighed og offentligheden fik først sidste år kendskab til indholdet, da EU Parlamentet ved en beslutning krævede det daværende udkast til traktaten offentliggjort.
3 strikes
Fra starten lagde ACTA op til, at landene, der skrev under, forpligtigede sig til at indføre 3 strikes-systemer, som kan lukke for internetadgangen for de mennesker, der gribes i at krænke ophavsretten tre gange.
Siden er 3 strikes-elementet reduceret, så det ikke længere er et krav, men en anbefaling, og mange af de øvrige hårdhændede elementer i traktatens bestemmelser om håndhævelse af copyright er blevet mere eller mindre udvandet.
Men trods opblødningen kræver ACTA stadig en håndhævelse, som både er hård og streng. Traktaten giver rettighedshaverne og internetudbyderne vidtgående beføjelse til at lukke eller blokere for sites, der ifølge rettighedshaverne har krænket deres copyright.
Krænker retsprincipper
Den fremlagte rapport kritiserer blandt andet ACTA for, at den strenge håndhævelse af copyright sker helt uden undtagelsesbestemmelser. ACTA skelner for eksempel ikke mellem store krænkelser og små trivielle sager, og det er i strid med almene retsprincipper, fremhæves det.
ACTA giver også vidtgående muligheder for, at rettighedshavere kan sagsøge krænkere - men uden at tilvejebringe nogen former for modforholdsregler, der kunne beskytte de retsforfulgte mod urimeligt misbrug. Dermed krænker man den menneskerettighed, der siger, at enhver har ret til en retfærdig rettergang.
"ACTA-forfatterne synes at mene, at skaberne af software eller beskyttet indhold skal have ret til at påføre slutbrugerne en hvilket som helst begrænsning i brugen af indholdet, som de måtte have lyst til. Men på det punkt kommer man sandsynligvis i karambolage med de europæiske forbrugerlove og kontraktlove." siger professoren.
Ophavsretskrænkelser et flydende begreb
Han kritiserer videre, at ACTA sender håndhævelse af ophavsretten ud til private organisationer og firmaer - rettighedshavere og internetudbydere, der får lov at blokere for hjemmesider eller kan kræve indhold fjernet - men uden at ejerne af de pågældende hjemmesider får passende mulighed for at søge kompensation eller få skaden gjort god igen. Og det til trods for, at netop ophavsrets-krænkelser er et forholdsvist flydende begreb:
"Der kan være virkeligt mange stridsspørgsmål om, hvad der udgør en krænkelse af en ophavsret, og hvad der ikke er. Man kan ikke bare overlade det til rettighedshaverne og en internetleverandør at diktere, hvad offentligheden må se, og hvad den ikke må se," lyder det fra Douwe Korff.
Hele hans rapport kan ses her.
Professorens fremlæggelse ved pressemødet kan ses som videocast her.
Det eneste offentlige ACTA-dokument stammer fra april sidste år, og er en såkaldt consolidated draft text.
Hvor vidt EU ender med at tilslutte sig ACTA, afhænger af hvad et flertal i EU Parlamentet beslutter.
