Hacker-angreb på RSA var cyberkrig

Det store angreb mod RSA og Lockheed Martin tidligere i år blev udført af en ukendt stat.

Artikel top billede

I marts måned blev EMC-datterselskabet RSA ramt af et meget avanceret internet-angreb, hvor angriberne kunne trænge helt ind i de mest følsomme systemer. RSA fortalte dengang at angriberne havde stjålet oplysninger om sikkerhedsløsningen SecurID. Det anslås at der er mindst 40 millioner SecurID tokens i brug og yderligere 250 millioner mobile software-installationer.

Kort tid efter blev Lockheed Martin angrebet, og her har gerningsmændene angiveligt brugt de stjålne SecurID-oplysninger. Det fik RSA til at udskifte alle sine tokens.

Lockheed Martin er verdens største våbenproducent og hackerne har måske været på jagt efter følsomme oplysninger om våbensystemer.

På RSA Conference i London har firmaets to øverste chefer Art Coviello og Tom Heiser nu for første gang afsløret detaljer om angrebet i marts. Coviello sagde, at en stat nødvendigvis må stå bag angrebet. Det er alt for avanceret for almindelige hackere. Men man mangler beviser for at kunne udpege, hvilken stat der er tale om - der spekuleres dog på, at Kina kan stå bag.

Tom Heiser fortalte, at angrebet blev gennemført af to forskellige hackergrupper som ikke tidligere har samarbejdet. De to grupper har altså arbejdet for den ukendte stat.

RSA er overbevist om, at man ikke var målet for det egentlige angreb - hackerne ønskede blot at skaffe informationer der skulle bruges til at angribe andre.

Men RSA mener at angrebet trods den store udskiftning af SecurID tokens i sidste ende er mislykkes. Bortset fra Lockheed Martin er der ikke meldinger om, at andre RSA-kunder efterfølgende er blevet ramt af dataindbrud.

Det menes at RSA blev inficeret gennem et phishing-angreb mod en medarbejder i HR-afdelingen, som åbnede en vedhæftet Excel-tabel i en e-mail, der misbrugte et zero-day-sikkerhedshul i Flash. Men RSA har dog ikke bekræftet dette.

Capgemini Danmark A/S

SAP S/4HANA Business Controlling

Københavnsområdet

Politiets Efterretningstjeneste

Fullstack softwareudvikler i PET

Københavnsområdet

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Cyberdivisionen søger IT-supporterelever til lokal IT på Garderkasernen i Høvelte

Københavnsområdet

Operate Technology A/S

PHP-udvikler til Drupal

Københavnsområdet

Navnenyt fra it-Danmark

Renewtech ApS har pr. 15. marts 2026 ansat Per Forberg som Account Manager for Sustainable Relations. Han skal især beskæftige sig med etablere nye partnerskaber med henblik på ITAD og sourcing kontrakter med hostingvirksomheder og strategiske slutbrugere. Han kommer fra en stilling som Nordic Key Account Manager hos Tesa. Han er uddannet hos Lund University og har en MBA i Management. Han har tidligere beskæftiget sig med at styrke salgsaktiviteter og partnerskaber på tværs af nordiske markeder. Nyt job

Per Forberg

Renewtech ApS

Norriq Danmark A/S har pr. 1. februar 2026 ansat Michael Benner som Senior Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med Microsoft Fabric Accelerator Framework herunder videreudvikling af frameworket, kundeimplementeringer og pre-sales opgaver. Han kommer fra en stilling som løsningensarkitekt hos Columbus Data & AI. Han er uddannet Økonomistyring fra Aalborg Universitet. Han har tidligere beskæftiget sig med at være ansat i revisionsbranchen hos PwC Forensic og Deloitte Forensic. Nyt job

Michael Benner

Norriq Danmark A/S

Khaled Zamzam, er pr. 1. marts 2026 ansat hos Immeo som Consultant. Han er nyuddannet i Informationsteknologi fra DTU. Nyt job