"Hensyn til rigets sikkerhed."
Sådan lyder den kortfattede begrundelse for, at USA's handelsministerium har blokeret for det kinesiske firma Huawei. Firmaet er blevet forhindret i at byde på leverancen af et nyt netværk til det amerikanske beredskab, National Emergency Communications Network.
Handelsministeriet ville ikke overfor Bloomberg, der fortalte historien forleden, angive en nærmere årsag til blokeringen. Men avisen Washington Post citerer materiale fra CIA, som antyder tætte bånd mellem Huawei og den kinesiske stat - den kommunistiske kinesiske stat, og det er her, hunden ligger begravet.
Kinesisk KGB?
Faktisk er selskabet, som gerne vil sælge teleudstyr til amerikanerne, forbundet gennem økonomiske transaktioner med det kinesiske svar på KGB, skriver Washington Post.
Huawei har flere gang fået annulleret handlen, når firmaet forsøgte at opkøbe et amerikansk firma. Det gjaldt for eksempel, da kineserne var klar til at overtage nødlidende 3Com.
Mens amerikanerne holder det kinesiske firma ud i strakt arm, så er der langt mindre modstand på den anden side af Atlanten.
Det gælder blandt andet i Norden, hvor Telenor har hyret Huawei til at stå for det udstyr, der driver selskabets LTE-netværk i Norden. Og herhjemme har vores største teleselskab valgt Huawei som en af sine vigtige leverandører af central netværksinfrastruktur.
"Som alle andre operatører agerer og forhandler TDC med eventuelle leverandører inden for de regler og retningslinjer, som er udstukket af de relevante nationale og EU myndigheder på området. Vi har i den sammenhæng ikke oplevet, at der har været myndigheder, som har stillet specifikke krav i forhold til enkelte leverandører, som f.eks. Huawei," siger netværks-direktør i TDC Jess Ibsen til ComON.
DDR-aflytning
Kunne et østtysk eller sovjettisk firma under den kolde krig have fået lov at levere og opstille det udstyr, som udgør kernen i Danmarks telenetværk - og dermed potentielt få adgang til aflytte alle telefonsamtaler foretaget i landet?
Sandsynligvis ikke - blandt andet fordi der ikke fandtes private firmaer af betydning i de tidligere kommunistiske stater. Men i dag trives mange private selskaber i den fremadstormende kinesiske økonomi.
Huawei sælger hovedsageligt netvæks-hardware af den helt tunge slags. Køberne er primært teleselskaber, men Huaweis hardware er i stigende grad også at finde i mange serverparker verden over.
Spørgsmålet er så, hvor privat et selskab Huawei er, når det kommer til stykket, målt med vestlig målestok. Svaret på det spørgsmål er overraskende kompliceret.
Glade kinesiske medarbejdere
Formelt ejes Huawei ikke af andre end medarbejderne selv. Det er en virksomhed med indflydelse på afgørende forhold i den globale kommunikation - og det er de glade kinesiske medarbejdere, der ejer det hele.
De menige medarbejdere får udleveret aktier (og skal aflevere dem igen, hvis vedkommende siger op) efter en model, som Huawei ikke ønsker at fortælle nærmere om. Ud af de i alt 95.000 ansatte i Huawei, har de 65.000 aktier i firmaet, kunne det australske site iTNews fortælle, efter at sitet sidste år havde forsøgt at kulegrave ejerforholdene i Huawei.
Huawei er stiftet af Ren Zhengfei, der stadig sidder som topchef og CEO i dag. Ren Zhengfei er blandt Kinas rigeste og mest indflydelsesrige mænd, og han har en fortid i den kinesike hær, men ikke i kommunist-partiet.
Hans fortid er hovedårsagen til, at Indien tidligere har fulgt USA's eksempel og nægtet Huawei adgang til at levere telekommunikation til landet. I Huaweis ledelse vil man gerne ændre amerikanernes syn på selskabet.
Modangreb
Efter den seneste misere omkring udelukkelse fra National Emergency Communications Network, langer Huawei hårdt ud efter amerikanernes uforklarede frygt for sikkerheden.
"Stop fabrikationen af frygt. Hvis I har noget at sige, så underbyg det," tordnede Huaweis vicepræsident for eksterne affærer, William Plummer i Financial Times, efter den seneste afvisning.
Huawei er ifølge China Daily verdens næststørste telekommunikationsvirksomhed.
