Kunøe: Jeg vil ikke presse telepriserne

It-milliardæren Ib Kunøe fortæller, hvorfor han nu pludselig vil lave et teleselskab.

Artikel top billede

For Atea-ejer og it-rigmanden Ib Kunøe er det en naturlig udvikling, at it-forhandleren nu også vil levere mobiltelefoni.

Det fortæller han til CRNs søstermedie Computerworld, der i fredags fangede ham på mobiltelefonen på vej på jagt.

Han fortæller om baggrunden for at stifte det nye teleselskab, der i sidste ende skal opruste Atea-sælgernes ammunitionsbeholdning, når de kommer ud til kunderne i hele Norden. Faktisk er der tale om en nødvendig udvikling for it-forhandleren Atea i takt med, at mobility vinder frem.

"For os som it-forhandler skal vi følge med den naturlige udvikling inden for it-infrastrukturen. Så på en eller anden måde er vi nødt til at være med," fortæller Ib Kunøe.

"Vi har måske været lidt længe undervejs," siger han fra jagtvognen, hvor der i baggrunden kan høres højlydte grin og tydeligvis høj stemning.

"Du kan godt høre, det går lystigt til," siger it-rigmanden og fortsætter: 

"Vi har arbejdet med det her længe, og der har været mange modeller på bordet," fortæller Ib Kunøe og røber, at de strategiske overvejelser blandt andet er gået i retning af, hvordan Atea skal samarbejde med de store teleselskaber som TDC med videre.

"Det kunne have været endt med en white-label-løsning, ligesom overvejelserne gik på hvem, der skulle eje kunderne," fortæller Atea-manden.

Tæt samarbejde med telegiganter

Udgangen bliver, at det nye selskab, der kommer til at bære navnet Atea Tele, kommer til at arbejde med teleselskabernes engrosafdeling. 

"De vil så sælge til os til nogle fornuftige og forhåbentlig konkurrencedygtige priser," siger Ib Kunøe.

Samtidig beroliger han de store teleselskaber, der netop er kommet af med pris-presseren Onfone. 

"Vi er i tæt samarbejde med alle de store teleselskaber i forvejen, så vi skulle meget gerne have en rolig og kontrolleret opbygning af det her," fortæller Ib Kunøe.

Rigmanden, der med milliardkoncernen Atea i ryggen selv har en del muskler at spille med, erkender dog, at Atea med den nye satsning naturligvis bliver konkurrenter med nogle af landets store teleselskaber.

"Vi bliver selvfølgelig konkurrenter, men vi bruger jo også deres net."

"Men det er vigtigt for mig at understrege, at det her er en almindelig del af vores forretning," siger Atea-ejeren.

Dermed afviser han også blankt at være i gang med at opbygge et nyt Onfone. 

"Det er jo ikke sådan, at vi skal sælge vores telefonselskab på et eller andet tidspunkt," siger Ib Kunøe direkte.

Samtidig kan de etablerede huse ånde lettet op, når det gælder mulige prisdump i markedet.

"Den uro, der har været hos teleselskaberne, som siger, 'hvad fanden, går de nu ind og laver et billigt produkt i erhvervsmarkedet.' Det er slet ikke det, vi gør. Vi skal have konkurrencedygtige priser. Og det er det," slår Ib Kunøe fast.

Avancerede mobil-betalinger

Desuden peger han på, at det nye selskab skal specialisere sig i noget ikke så mange kan tilbyde i dag, nemlig avanceret split-billing.

Her kommer to andre Kunøe-selskaber på banen, nemlig Belle Balance A/S og CD Rator A/S, der hver især skal hjælpe det nye teleselskab på vej.

Ib Kunøe forklarer, at Atea som forhandler således skal kunne tilbyde kunderne, at de kan lave for eksempel avanceret split-billing, hvor man betaler på mobilen for parkering i arbejdstiden, giver donation til Røde Kors som privatperson, men hvor arbejdsgiveren kan splitte regningen op i privat og arbejdsrelateret.

Kendskabet til markedet ligger ikke Ib Kunøe fjernt, da han for syv år siden var med til at sælge Telmore til TDC.

"Sådan er det," opsummerer Ib Kunøe hele snakken om det nye mobilselskab, inden han igen slutter sig til jagtselskabet.

Annonce

HusCompagniet A/S

Senior data engineer

Københavnsområdet

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Senior specialister (Software Defined Network) til Forsvarets nye Digitale Backbone

Midtjylland

Paychex Europe

Seniorudvikler til Danløn

Københavnsområdet

Annonceindlæg fra Pax8

Den største barriere for AI er ikke teknologi - men at bevise dens forretningsværdi

Ny leverancemodel gør det lettere og hurtigere for partnere at konfigurere præcis den AI-løsning, der giver kunderne et hurtigere og konkret afkast.

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 1. september 2026 ansat Michelle Sørensen som Operation Coordinator ved netIP's kontor i Hernng. Hun kommer fra en stilling som Koordinator hos Norlys koncernen. Nyt job

Michelle Sørensen

Netip A/S

Allan Hougaard, der arbejder med softwareudvikling og -arkitektur hos Sparinvest, har pr. 30. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Allan Hougaard

Sparinvest

Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Nikolaj Henrik Pieter Jansen som Junior Consultant. Han skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Han kommer fra en stilling som Digital Advisor & Account Manager hos Twentyfour. Han er uddannet hos IT-Universitetet i København. Han har tidligere beskæftiget sig med salg og projektstyring. Nyt job

Nikolaj Henrik Pieter Jansen

Norriq Danmark A/S