Du må ikke vide om ACTA krænker loven

ACTA-arbejdet i EU foregår stadig bag lukkede døre.

Artikel top billede

Europaparlamentet har undersøgt, om den omdiskuterede traktat ACTA strider mod europæisk lovgivning, men svaret er hemmeligt.

Dermed fortsætter der med at være meget hemmelighedskræmmeri omkring den handelstraktat, der blandt andet skal være med til at bekæmpe international piratkopiering.

Det er EU Parlamentets udvalg for international handel (INTA Committee), der har afvist et ønske om åbenhed omkring det seneste ACTA-arbejde i Europa.

Foreningen for Fri InformationsInfrastruktur har godt nok fået et længere dokument om den europæiske sagsbehandling udleveret, men alle de vigtigste punkter vedrørende er klippet  ud.

For eksempel er undersøgelsen af det juridiske grundlag for at underskrive aftalen fjernet. Det samme er undersøgelserne af lovens eventuelle ulemper og skadevirkninger sammenlignet med de lovbrud, som den skal bekæmpe.

Overvejelser om lovens mulige konflikter med eksisterende internationale forpligtigelser er også taget væk.

Det er dumt

Årsagen til hemmelighedskræmmeriet skal findes hos USA og de andre internationale parter. Den europæiske udvalgsformand hævder, at de andre forhandlingsparter har krævet, at punkterne skal holdes hemmelige.

"Det er dumt, at de hemmelighedsstempler lige præcis det her," siger den svenske parlamentariker Carl Schlyter, der er suppleant til udvalget, til Europaportalen.se.

Han mener, at der bør være åbenhed, så historiebøgerne og eventuelt kommende retssager har adgang til alle indledende detaljer.

"ACTA kan tolkes på så mange forskellige måder. Der er et stort problem, at vigtige dokumenter er fortrolige, uanset hvad kontrakten faktisk indeholder."

ACTA-forhandlingerne har været omgivet af meget kritik og hemmelighedskræmmeri siden starten i 2008.

USA og syv andre lande har allerede underskrevet ACTA-aftalen
EU-landene og Europaparlament forventes at skrive under næste år.

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    Jakob Dirksen, SVP, Nordic Customer Delivery & Operations hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Infrastructure Delivery & Operations. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede Infrastructure Delivery & Operations, der har til opgave at drive og udvikle fibernetværket på tværs af virksomheden. Forfremmelse

    Jakob Dirksen

    GlobalConnect

    netIP har pr. 1. juni 2026 ansat Heidi Winther som Supportkonsulent ved netIP's kontor i Herning. Hun kommer fra en stilling som IT-Supporter hos Holstebro Kommune. Nyt job
    Freja Egelund Grønnemose, junior automation developer hos WITRICS A/S, har pr. 16. juni 2026 fuldført uddannelsen diplomingeniør i softwareteknologi (B.Eng Software Technology) på Danmarks Tekniske Universitet - DTU. Færdiggjort uddannelse
    Trafikstyrelsen har pr. 1. maj 2026 ansat Nihad Hodzic som IT og Digitaliseringschef. Han skal især beskæftige sig med med IT-projekter og digital transformation, herunder især det strategiske løft af Trafikstyrelsens digitale niveau. Han kommer fra en stilling som Kontorchef hos Udviklings og Forenklingsstyrelsen. Han er uddannet i statskundskab og har en lederuddannelse fra MIT Sloan, samt en igangværende Master i IT-Ledelse. Han har tidligere beskæftiget sig med IT-udvikling og større projekter på momsområdet, hvor han har ledet et projekt- og udviklingskontor. Nyt job

    Nihad Hodzic

    Trafikstyrelsen