Spotify skifter spor

Læs hvad streamingtjenesten har i ærmet.

Artikel top billede

Spotify holder i dag pressemøde i New York. Emnet er uklart, men selskabet forsøger at lokke medierne til ved hjælp af budskabet om, at det nu er "klar til at gå i en ny retning", som det er formuleret i indbydelsen.

Den kryptiske invitation har sat gang i spekulationerne om, at Spotify måske åbner i flere lande eller gå ind på markedet for filmstreaming.

Men ingen af de bud holder, hvis man skal tro Wall Street Journal. Avisen mener at have opsnappet, hvad der bliver offentliggjort senere i dag:

Spotify vil tilbyde helt nye måder at bruge musikken fra streamingtjenesten på.

Ved at åbne mere op for udvikleres fantasi og muligheder kan Spotify adskille sig fra de mange konkurrenter, der er dukket op siden Spotifys lancering i 2008 (MOG, Rdio, WiMP osv.)

Spotify har allerede en åben strategi, hvor det er muligt at bygge tjenester op i mod det store musikbibliotek. For eksempel Spotibot og Spartify.

Med lanceringen i dag vil Spotify gøre sig selv til en platform i stil med Facebook, hvor man kan lave apps. Hjemmesider, der anmelder musik, vil for eksempel kunne indbygge musikafspillere sammen med anmeldelserne.

En anden mulighed kunne være at sammenkoble Spotify med en tjeneste, der henter sangens lyrik, eller applikationer der kan koble aktuelle koncerter i nabolaget sammen med Spotify-musik, skriver Wall Street Journal.

Avisen drager paralleller til Apples succes med at lade udviklere bygge applikationer til iPhone, der integrerer sig med telefonen.

Spotify har også planer om at lave den samme kvalitetskontrol, som Apple er blevet berømt og berygtet for.

Kilder siger, at de såkaldte Spotify-apps vil være gratis og både virke for betalende brugere og de, der bruger den reklamebetalte version.

Det lader til, at programmerne i første gang kun kan bruges på computere og ikke smartphones. Men hvis Spotify vil følge Apples eksempel, så vil der løbende tilføjes nye funktionaliteter og muligheder til platformen.

Pressemødet holdes i dag i New York. Den nye platform skulle allerede åbne i morgen.

Spotify har 10 millioner brugere i hele verden. Cirka 2,5 millioner betaler for tjenesten. Resten benytter den reklamefinansierede version.

Annonce

Event: Cyber Security Festival 2026

Sikkerhed | København

Mød Danmarks skrappeste it-sikkerhedseksperter og bliv klar til at planlægge og eksekvere en operationel og effektiv cybersikkerhedsstrategi, når vi åbner dørene for +1.700 it-professionelle. Du kan glæde dig til oplæg fra mere end 70 talere og møde mere end 50 leverandører over to dage.

18 & 19. november 2026 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Norriq Danmark A/S har pr. 1. juli 2026 ansat Nanna-Louise Aae Kudahl som Project Manager. Hun skal især beskæftige sig med drive vores Business Central-projekter i samarbejde med resten af sine nye kollegaer i ERP. Hun kommer fra en stilling som Product Manager hos KMD A/S. Hun er uddannet på Aalborg Universitet i kommunikation og Digitale Medier og har en kandidat i IT-ledelse. Nyt job

Nanna-Louise Aae Kudahl

Norriq Danmark A/S

Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

Ronni Randrup

Netip A/S

Stine Willemoes Kondrup, Senior Project Manager hos Ascom, har pr. 22. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aalborg Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse