Gider de fleste pc-brugere slet ikke opgradere til Windows 8?

IDC forventer at de fleste pc-brugere vil ignorere Windows 8, der kan lide samme skæbne som det upopulære Vista.

Artikel top billede

Til næste år kommer Microsofts næste operativsystem, Windows 8, der skal forene mobil- og pc-brugere under én brugerflade. Windows 8 er Microsofts helt store satsning. Det skal køre på tablets, ultrabooks, bærbare og stationære, måske også smartphones - både med x86- og ARM-processorer.

Men spørgsmålet er, om de nuværende Windows-brugere vil styrte ud og opgradere til Windows 8, eller ignorere det nye operativsystem ligesom det skete med Vista.

Hos analysefirmaet IDC er man ikke i tvivl. Her har man netop udsendt sine prognoser for det kommende år. IDC forventer at Windows 8 kommer senest i august og muligvis allerede i andet kvartal af 2012. Det skulle være sikkert nu, at en beta kommer i februar.

Microsoft skal ikke regne med at sælge Windows 8 til de nuværende pc-brugere, mener analysefirmaet.

"Windows 8 vil være stort set irrelevant for brugere af almindelige pc'er, og vi forventer ingen opgraderings-aktivitet fra Windows 7 til Windows 8 i denne computer-kategori," lyder meldingen fra IDC ifølge CNET.

Forklaringen er sandsynligvis den nye Metro-brugerflade, som er optimeret til touch-skærme. Det fungerer ikke så godt med mus og tastatur. Man kan også skifte til en klassisk Windows-brugerflade - men så forsvinder en del af grunden til at opgradere til Windows 8.

Microsoft lover dog at den færdige version af Windows 8 kommer til at fungere bedre på desktop-platforme - og softwarefirmaet har netop præsenteret sin Metro-baserede Windows Store, som også i sig selv kan udgøre en vigtig grund til at opgradere. Her bliver der nem adgang til at købe software og hente gratis programmer.

Når det gælder virksomheder er mange midt i en migrering til Windows 7 - her springer man typisk hver anden Windows-version over, og de er så gået direkte fra XP til Windows 7. Det betyder også, at mange sandsynligvis vil ignorere Windows 8, skriver ZDNet. Så er det måske ironisk, at Microsoft selv har advaret virksomhederne mod at vente på Windows 8.

IDC er heller ikke sikker på, om Windows kan slå igennem på mobile platforme.

"Det er en stor udfordring for Microsoft, og mens x86 tablet-strategien giver mening som en overgangsløsning for de nuværende pc-brugere, så er det på ARM-platformen, at Microsoft skal vise at man kan måle sig med Apple," konstaterer IDC.

Prognosen lyder da også, at Windows 8 vil klare sig skuffende på tablet-platforme i 2012. Men den afgørende faktor bliver, at Microsoft kan lokke udviklere til at portere deres eksisterende iOS- og Android-applikationer til Metro.

Microsoft forsøger blandt andet at lokke med gunstige vilkår i sin App Store, hvor udviklere der sælger meget kan beholde 80 pct. af pengene. Hos Apple må man nøjes med 70 pct.

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Norriq Danmark A/S har pr. 2. februar 2026 ansat Vlad-Andrei Fagarasan som Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med moderne dataplatforme og arkitekturer hvilket er med til at sikre at vi fortsat tilbyder vores kunder skræddersyede løsninger. Han har tidligere beskæftiget sig med BI- og dataprojekter i både privat og offentlig regi. Nyt job

    Vlad-Andrei Fagarasan

    Norriq Danmark A/S

    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

    Ronni Randrup

    Netip A/S

    LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job
    Norriq Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Kristoffer Hyltoft Overlund som Consultant ERP. Han skal især beskæftige sig med understøtte vores kunders forretning og vækstambitioner. Han kommer fra en stilling som Salgskonsulent hos D´Wine. Han er uddannet hos Aalborg Universitet hvor hvor han har taget en cand.it, IT-ledelse. Nyt job

    Kristoffer Hyltoft Overlund

    Norriq Danmark A/S