Fem gode grunde til at du skal hente Gmails nye app

Giver det mening at erstatte din iPhone og iPads standard-mail med Gmails nye app? Se her, hvorfor du skal hente Googles nye Gmail-app.

Artikel top billede

Bruger du en Gmail eller Google Apps konto på din iPhone eller iPad? 

Så kan du overveje at erstatte Apples standard e-mailprogram med Googles helt nye Gmail-app til iPhone og iPad. 

App'en blev lanceret af Google i sidste måned, men fik en hård modtagelse, fordi en fejl i app'en tvang Google til at trække den tilbage fra Apples App blot få time efter lanceringen.

Har fået tiltrængt opdatering

Men nu er Gmail-app'en kommet tilbage og har for nylig fået endnu en tiltrængt opdatering. 

Efterhånden lader den til at være et fint alternativ til din iPhone eller iPads indbyggede standard-app. Men spørgsmålet melder sig: Giver det virkelig mening at hente endnu en app, når du allerede har en velfungerende mail-app på din iPhone? 

Det vil vi lade være op til dig at vurdere.

Men her kommer der fem gode grunde til, at du bør overveje at hente Gmail-app'en.

Det er super-let at finde gamle mails

1. Googles søgninger er bare bedre

Google er internettets ukronede søgekonger.

Det afspejler sig naturligvis også tydeligt i Gmail-appen.

Selv om Apple ved den seneste opdatering af iOS forbedrede søgefunktionen i det indbyggede mailprogram, er søgningerne i Gmail-app'en markant hurtigere og mere effektive.

Eksempelvis skulle denne skribent finde sine juleønsker fra tidligere år og lavede derfor en hurtig søgning på ordet "ønskeseddel" i Gmail-app'en. I løbet af få sekunder var det muligt at finde gamle ønskesedler mailet til familiemedlemmer helt tilbage i 2004.

Men en tilsvarende søgning i Apples egen mail-app fandt kun et par mails af nyere dato.

Derfor bør du overveje at downloade Gmail-app'en til din iPhone eller iPad, alene fordi den gør det muligt at lave lynhurtige søgninger i dit mailarkiv. 

2. Du kan bruge filtre og mærkater

Gmail-app'en kan også være en betydelig forbedring, hvis du er en af dem, der har et sindrigt system med filtre og mærkater (labels, hvis du bruger Gmail på engelsk) til at holde styr på din indbakke.

I Apples egen app er det ikke helt let at få overblik over dine labels, og det er umuligt at administrere dem direkte i app'en.

Det kan du til gengæld uden problemer i Gmail-app'en.

Du kan lave smarte illustrationer

3. Du kan tegne illustrationer

Gmail-appen har fået en såkaldt "scribble-funktion", der gør det muligt at tilføje små tegninger, du selv tegner, til din mail. 

"Scribble-funktionen" fungerer på samme måde som et meget simpelt tegneprogram, hvor du blandt andet kan vælge mellem forskellige pensler og farver og hurtigt tegne på din telefons touchskærm - det hele sker direkte i app'en.

Umiddelbart kan funktionen virke som overflødigt lir, men det er ikke nødvendigvis tilfældet. Nogle gange er det bare lettere at forklare ting med illustrationer frem for bogstaver. 

4. Du får push-mail uden ninja-tricks

Med Gmail-app'en kan du få din mail-leveret som push-mail. Det vil sige, at mailen popper direkte op på din iPhone eller iPad i stort set samme sekund, som den bliver afsendt til dig. 

Bruger du Gmail eller Google Apps på dit Apple-gadget, kan du kun få din mail leveret som push-mail, hvis du laver nogle smarte ninja-tricks. 

Uden ninja-tricks må du nøjes med at indstille din iPhone eller iPad til automatisk at tømme din mail-konto med et fast interval - eksempelvis hvert femte minut eller hver halve time. 

5. Feriesvar

Holder du fri mellem jul og nytår, kan det være nødvendigt at sætte et automatisk feriesvar på din mailkonto, så folk ved, at du ikke sidder på din pind, men ligger hjemme på sofaen og slår mave.

Det er heldigvis ekstremt let at gøre med Gmail-app'en. Du aktiverer feriesvar-funktionen ved at trykke på tandhjuls-ikonet i appen og herefter scrolle ned til overskriften "Aktiver feriesvar."

Læs også:
Sådan bliver din iPhone endnu bedre til Gmail 
Her er det bedste mail-program til din Mac

ABENA

IT Administrator

Sydjylland

KMD A/S

Senior Test Consultant

Københavnsområdet

Jyske Bank

Softwareudvikler med AI erfaring

Københavnsområdet

Event: Computerworld Cloud & AI Festival 2026

Digital transformation | Ballerup

Eksplosiv udvikling i cloud og AI kræver overblik og viden. Computerworld samler 3.000 it-professionelle, 70+ leverandører og 120+ talere om AI, infrastruktur, data, compliance og sikkerhed. To dage med viden og netværk. Tilmeld dig nu.

16 & 17 september 2026 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Mikkel Bernt Buchvardt som AI Architect & Product Manager. Han skal især beskæftige sig med udviklingen af AI-Services og AI-Agenter i og omkring Business Central. Han kommer fra en stilling som Lead Data & Analytics hos IBM. Han er uddannet MSc. i softwareudvikling fra ITU. Han har tidligere beskæftiget sig med Data og BI hos KMD og Seges Innovation. Nyt job

Mikkel Bernt Buchvardt

Elbek & Vejrup A/S

Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Dan Toft, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med digitalisering med Microsoftplatformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Han er uddannet datamatiker. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365 og SharePoint udvikling. Nyt job

Dan Toft

Pinksky ApS

IFS Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Marlene Gudman som HR Business Partner. Hun skal især beskæftige sig med HR i Danmark og Norden og lede udvalgte internationale HR-projekter. Hun kommer fra en stilling som Nordic Lead HR Business Partner hos Salesforce. Hun har tidligere beskæftiget sig med international HR med fokus på udvikling af og udfordringer i HR ud fra et forretningsperspektiv. Nyt job

Marlene Gudman

IFS Danmark A/S

Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Ida Hyllested Friis som Key Account Manager ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Københavns erhvervshus. Nyt job