Juraprofessor Lars Bo Langsted, Aalborg Universitet, er forbløffet over at konstatere, at der siden 1987 kun har været offentliggjort tre domme, hvor direktører er dømt for ulovlig sletning af spor i sager om økonomisk kriminalitet. Det skriver Morgenavisen Jyllands-Posten.
I 1987 vedtog Folketinget efter ønske fra netop politiet en skærpet bestemmelse i straffeloven, der i særligt grove tilfælde kan give op til halvandet års fængsel, hvis virksomhederne ikke opbevarer bogføringsmaterialet.
Baggrunden for lovændringen var, at alt for mange straffesager måtte opgives på grund af forsvundet bilags- og regnskabsmateriale. Men i de 25 år, der er gået siden da, har domstolene kun brugt den pågældende paragraf i tre tilfælde og i alle tre tilfælde spillede bogføringsforbrydelsen en birolle.
»Det er overraskende, fordi bestemmelsen blev lavet præcis for at ramme det, som har generet både konkursadvokater og anklagemyndigheden i mange år: At man ikke kan rekonstruere, hvad der er sket i et selskab, når bogføringen er væk,« siger Lars Bo Langsted til avisen.
Han mener, at det er helt afgørende, at politiet ikke bare rejser tiltale for grove bogføringssvigt, når man samtidig tiltaler for andre forbrydelser.
Ifølge formanden for de danske insolvensadvokater, Pernille Bigaard er der blandt konkursadvokaterne dyb frustration over, at bogføringen gang på gang er forsvundet, når selskaber går konkurs eller tvangsopløses.
»Tidligere anmeldte jeg den slags konsekvent, men det er jeg holdt helt op med, for det fører alligevel ikke til noget. Når man har anmeldt noget så og så mange gange, og intet sker, så holder man altså op,« siger Pernille Bigaard.
I 2003 stod hun i spidsen for en undersøgelse af et halvt års konkursboer. Konklusionen var, at bilagsmaterialet manglede i mere end halvdelen af sagerne.
Hos Københavns Politi afviser politimester Niels Pallesen, at politiet er ligeglade.
»Det er jo også et spørgsmål om ressourcer, og der har været andre områder, som vi har prioriteret højere,« siger han.
