Rettighedsbøvl gjorde ACTA-demonstration musikløs

Aarhusiansk band anklager KODA for at modarbejde koncert til ACTA-demonstration. Det er deres egen fejl, siger KODA.

Artikel top billede

Foto: Faheem Hussain - http://www.flickr.com/photos/faheemh/

Weekendens ACTA-demonstration i Aarhus blev lidt mindre musikalsk end forventet.

Et lokalt band havde tilbudt at spille gratis til demonstrationen, men bandet mener, at KODA forpurede koncerten.

I Aarhus var cirka 2000 personer samlet for at demonstrere mod ACTA. En traktat der netop bebuder hårdere håndhævelse af ophavsretten.

Medlemmerne i bandet "Qu'est-ce Que Fück?" fortæller til bloggen Modspil, at de ikke fik lov til at optræde. Bandet ville ellers optræde gratis, men qua deres medlemskab af KODA krævede komponist- og kunstnerforeningen, at bandet blev betalt 4.000 kroner for sin ulejlighed. Det endte med, at bandet blev hjemme, overbevist om, at KODAs faktura-krav var en skjult mulighed for at stikke en kæp i hjulet på en ACTA-demonstration.

"I stedet for at optræde til dagens demonstration vil vi gå i studiet og indspille et nummer, hvor vi vil læse uddrag af ACTA traktaten op på fransk til musikalsk improvisation," skriver gruppen på Modspil.

KODA: Det er useriøst

Men i KODA-lejren kalder man den udlægning af sagen forkert.

Da KODAs kommunikationschef i aftes læste beretningen fra Aarhus var han ellers klar til at undskylde episoden, men han har siden fået så mange oplysninger om forløbet, at han ikke mener, at man kan give KODA skylden for det musikalske afbud.

"I KODA forsøger vi selvfølgelig at være pragmatiske og imødekommende, men arrangørerne henvendte sit fem minutter i lukketid i fredags, og så kan vi altså ikke nå at undersøge alt, hvad der skal undersøges," siger Nicolaj Hyltén-Cavallius til ComON.

De bands, der lader KODA administrere rettigheder, skal melde offentlige fremførsler til KODA. Der skal for eksempel undersøges, hvilke sange og kunstnere, der kommer på scenen, så alle får den betaling, de har krav på. Ifølge Nicolaj Hyltén-Cavallius tager det lidt tid, og derfor er det ifølge ham useriøst, at spørge KODA til råds fredag eftermidag - dagen inden arrangementet.

"Bandet ville stille gratis op med deres egen musik af idealistiske grunde, og på den måde kan jeg godt forstå, at det virker forkert. Men vi er bare nødt til også at have tid til at finde ud af, om der er andre rettigheder i spil end lige netop deres egne, og det tager altså lige lidt mere en fem minutter. Et eksempel kunne være, at der i lørdags også blev spillet noget musik, hvor en tredjepart havde nogle rettigheder, og han eller hunkan jo så med rette kræve at få betaling," siger kommunikationschefen.

Han mener, at debatørerne misbruger KODA i den aktuelle debat om ACTA.

"Jeg synes, at det er lidt useriøst, at vi bliver trukket ind i debatten. Vi har slet ikke officielt taget stilling til ACTA endnu. Vi venter på den juridiske vurdering fra EU, men vi er selvfølgelig også tilhængere af åbne forhandlinger, og for at børn i tredjeverdenslande kan modtage den bedst mulige behandling, så jeg føler, at der er nogen, der har taget KODA som gidsel i den her sag".

.

Vellykkede demonstrationer

Over 15000 havde via Facebook meldt deres ankomst til ACTA-demonstrationer i København, Odense, Aalborg og Aarhus i lørdags.
Københavns Politi anslår, at demonstrationen i hovedstaden fik besøg af et sted mellem 5-7000 personer. Arrangørerne mener selv, at antallet er tættere på de 9000, som ellers bruges som en kronisk overdrivelse på nettet.

Men uanset antallet, så levede lørdagens demonstrationer op til forventningerne.

"Jeg synes, det var vildt vellykket. Politiet siger også, at det var en god demonstration, der gik efter planen. Og så fik vi en masse mediedækning, som jo også var en af pointerne ved at gå på gaden," siger Henrik Chulu, medlem af Bitbureauet, der var medarrangør af demonstrationen Stop ACTA.

Men hvor meget demonstrationen har rokket ved synspunkterne blandt ACTAs støtter, tør han ikke gætte på.

"Nu må vi se, hvad Pia Olsen Dyhr (handels- og investeringsminister, red.) kommer med. Hvis hun fastholder, at ACTA ikke kommer til at betyde noget, så har vi vist, at hun modsætter sig en masse organisationer og mennesker. Vi har reageret og opfordret til mere debat. Så det er spændende at se, om vi stadig bliver mødt med teflon," siger Henrik Chulu.

Kun unge menneske?

Demonstrationen i København gik fra Israels Plads til folkestyrets højborg, Christiansborg. Ifølge indsatsleder Lars Lundberg ved Københavns Politi, var demonstration en fornøjelse at guide gennem byen, og ordensmagten fornøjedes sig også over at se "en masse sjove typer fra alle mulige samfundslag". 

Et hurtigt blik over den store folkemængde ville dog vise en forholdsvis lav gennemsnitsalder, men det skal ikke gøre ACTA-debatten til et aldersspørgsmål.

"Min vurdering fra et sociologisk synspunkt er, at der dukkede så mange unge op, fordi de har et andet forhold til internettet. De har aldrig oplevet en verden uden internet. De er vant til at dele og reagerer, når de oplever, at der er noget indhold man må dele, og noget man ikke må. Men det er forkert at kalde den generelle ophavsretsdiskussion for en gennenrationskløft," mener Henrik Chulu.

Han mener desuden, at netop en demonstration som i lørdags viser, hvordan ophavsret og ytringsfrihed hurtigt kolliderer, hvis ophavsretten skal tolkes hårdt. Demonstrationen blev straks dokumenteret på nettet i billeder og videoer.

"Mange af videoerne indholdt jo musik, som kan være ophavsretsbeskyttet. Det kan jo i teorien betyde, at de bliver fjernet igen."

Hvis du ikke var til stede ved demonstrationerne i lørdags kan du her læse talen fra Henrik Chulu, der blev læst op i København eller se glimt fra dagen via Bambuser:

Annonce

Scan Global Logistics

PMO Project Manager

Københavnsområdet

Politiets Efterretningstjeneste

Tester til PET: Vil du bruge dine kompetencer, hvor de gør en forskel?

Københavnsområdet

HusCompagniet A/S

Senior data engineer

Københavnsområdet

Udlændinge- og Integrationsministeriet

Erfaren test manager til Koncern It i Udlændingestyrelsen

Københavnsområdet

Annonceindlæg fra Computerworld

Cyber Security Festival 2026:

Årets program sætter fokus på cybersikkerhed som samfundssikkerhed

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 1. september 2026 ansat Michelle Sørensen som Operation Coordinator ved netIP's kontor i Hernng. Hun kommer fra en stilling som Koordinator hos Norlys koncernen. Nyt job

Michelle Sørensen

Netip A/S

Dansk AM Hub har pr. 1. november 2026 ansat Rasmus Pedersen som Chief Digital Officer. Rasmus skal især beskæftige sig med fokusudviddelse fra additive manufacturing til produktinnovation gennem AI, automatisering og andre nye teknologier. Rasmus er uddannet maskiningeniør med speciale i produktudvikling og med ph.d. i udvikling af modulære produktplatforme. Rasmus har tidligere beskæftiget sig med transformation og digitalisering i værdikæden fra produktudvikling til produktion. Nyt job

Rasmus Pedersen

Dansk AM Hub

Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job
Fellowmind Denmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Morten Jakobi som Business Unit Director. Han skal især beskæftige sig med at samle og udvikle Fellowminds forretning inden for Managed Services, Cloud Infrastructure & Security. Han kommer fra en stilling som Chief Executive Officer hos Inventio.it A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med Ledelse og udvikling af Managed Services, serviceforretninger og transformation i Norden og Benelux. Nyt job

Morten Jakobi

Fellowmind Denmark A/S