Foto: Faheem Hussain - http://www.flickr.com/photos/faheemh/

Rettighedsbøvl gjorde ACTA-demonstration musikløs

Aarhusiansk band anklager KODA for at modarbejde koncert til ACTA-demonstration. Det er deres egen fejl, siger KODA.

Weekendens ACTA-demonstration i Aarhus blev lidt mindre musikalsk end forventet.

Et lokalt band havde tilbudt at spille gratis til demonstrationen, men bandet mener, at KODA forpurede koncerten.

I Aarhus var cirka 2000 personer samlet for at demonstrere mod ACTA. En traktat der netop bebuder hårdere håndhævelse af ophavsretten.

Medlemmerne i bandet "Qu'est-ce Que Fück?" fortæller til bloggen Modspil, at de ikke fik lov til at optræde. Bandet ville ellers optræde gratis, men qua deres medlemskab af KODA krævede komponist- og kunstnerforeningen, at bandet blev betalt 4.000 kroner for sin ulejlighed. Det endte med, at bandet blev hjemme, overbevist om, at KODAs faktura-krav var en skjult mulighed for at stikke en kæp i hjulet på en ACTA-demonstration.

"I stedet for at optræde til dagens demonstration vil vi gå i studiet og indspille et nummer, hvor vi vil læse uddrag af ACTA traktaten op på fransk til musikalsk improvisation," skriver gruppen på Modspil.


KODA: Det er useriøst

Men i KODA-lejren kalder man den udlægning af sagen forkert.

Da KODAs kommunikationschef i aftes læste beretningen fra Aarhus var han ellers klar til at undskylde episoden, men han har siden fået så mange oplysninger om forløbet, at han ikke mener, at man kan give KODA skylden for det musikalske afbud.

"I KODA forsøger vi selvfølgelig at være pragmatiske og imødekommende, men arrangørerne henvendte sit fem minutter i lukketid i fredags, og så kan vi altså ikke nå at undersøge alt, hvad der skal undersøges," siger Nicolaj Hyltén-Cavallius til ComON.

De bands, der lader KODA administrere rettigheder, skal melde offentlige fremførsler til KODA. Der skal for eksempel undersøges, hvilke sange og kunstnere, der kommer på scenen, så alle får den betaling, de har krav på. Ifølge Nicolaj Hyltén-Cavallius tager det lidt tid, og derfor er det ifølge ham useriøst, at spørge KODA til råds fredag eftermidag - dagen inden arrangementet.

"Bandet ville stille gratis op med deres egen musik af idealistiske grunde, og på den måde kan jeg godt forstå, at det virker forkert. Men vi er bare nødt til også at have tid til at finde ud af, om der er andre rettigheder i spil end lige netop deres egne, og det tager altså lige lidt mere en fem minutter. Et eksempel kunne være, at der i lørdags også blev spillet noget musik, hvor en tredjepart havde nogle rettigheder, og han eller hunkan jo så med rette kræve at få betaling," siger kommunikationschefen.

Han mener, at debatørerne misbruger KODA i den aktuelle debat om ACTA.

"Jeg synes, at det er lidt useriøst, at vi bliver trukket ind i debatten. Vi har slet ikke officielt taget stilling til ACTA endnu. Vi venter på den juridiske vurdering fra EU, men vi er selvfølgelig også tilhængere af åbne forhandlinger, og for at børn i tredjeverdenslande kan modtage den bedst mulige behandling, så jeg føler, at der er nogen, der har taget KODA som gidsel i den her sag".

.

Vellykkede demonstrationer
Over 15000 havde via Facebook meldt deres ankomst til ACTA-demonstrationer i København, Odense, Aalborg og Aarhus i lørdags.
Københavns Politi anslår, at demonstrationen i hovedstaden fik besøg af et sted mellem 5-7000 personer. Arrangørerne mener selv, at antallet er tættere på de 9000, som ellers bruges som en kronisk overdrivelse på nettet.

Men uanset antallet, så levede lørdagens demonstrationer op til forventningerne.

"Jeg synes, det var vildt vellykket. Politiet siger også, at det var en god demonstration, der gik efter planen. Og så fik vi en masse mediedækning, som jo også var en af pointerne ved at gå på gaden," siger Henrik Chulu, medlem af Bitbureauet, der var medarrangør af demonstrationen Stop ACTA.

Men hvor meget demonstrationen har rokket ved synspunkterne blandt ACTAs støtter, tør han ikke gætte på.

"Nu må vi se, hvad Pia Olsen Dyhr (handels- og investeringsminister, red.) kommer med. Hvis hun fastholder, at ACTA ikke kommer til at betyde noget, så har vi vist, at hun modsætter sig en masse organisationer og mennesker. Vi har reageret og opfordret til mere debat. Så det er spændende at se, om vi stadig bliver mødt med teflon," siger Henrik Chulu.

Kun unge menneske?

Demonstrationen i København gik fra Israels Plads til folkestyrets højborg, Christiansborg. Ifølge indsatsleder Lars Lundberg ved Københavns Politi, var demonstration en fornøjelse at guide gennem byen, og ordensmagten fornøjedes sig også over at se "en masse sjove typer fra alle mulige samfundslag". 

Et hurtigt blik over den store folkemængde ville dog vise en forholdsvis lav gennemsnitsalder, men det skal ikke gøre ACTA-debatten til et aldersspørgsmål.

"Min vurdering fra et sociologisk synspunkt er, at der dukkede så mange unge op, fordi de har et andet forhold til internettet. De har aldrig oplevet en verden uden internet. De er vant til at dele og reagerer, når de oplever, at der er noget indhold man må dele, og noget man ikke må. Men det er forkert at kalde den generelle ophavsretsdiskussion for en gennenrationskløft," mener Henrik Chulu.

Han mener desuden, at netop en demonstration som i lørdags viser, hvordan ophavsret og ytringsfrihed hurtigt kolliderer, hvis ophavsretten skal tolkes hårdt. Demonstrationen blev straks dokumenteret på nettet i billeder og videoer.

"Mange af videoerne indholdt jo musik, som kan være ophavsretsbeskyttet. Det kan jo i teorien betyde, at de bliver fjernet igen."

Hvis du ikke var til stede ved demonstrationerne i lørdags kan du her læse talen fra Henrik Chulu, der blev læst op i København eller se glimt fra dagen via Bambuser:


Ytringer på debatten er afsenders eget ansvar - læs debatreglerne
Indlæser debat...


Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TDCH A/S
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Blockchain: Totalt styr på data gennem hele kæden

Blockchain-teknologien kan sikre og effektivisere dine produktions- og innovationsmiljøer i hidtil uset grad. Potentialet er enormt. Men hvordan kommer du i gang? Og hvordan finder jeg de lavthængende frugter? Det får du svar på på dette Computerworld event

25. januar 2019 | Læs mere


Digital sikkerhed 2019: Trusler, tendenser og strategi

Flere organisationer end nogensinde før bliver udsat for cyberangreb af hackere, der hele tiden finder nye veje og metoder, som de kan udnytte til at trænge ind i virksomhedernes systemer. På Digital sikkerhed 2019 tager vi temperaturen på it-sikkerhedslandskabet lige nu og går i dybden med de nyeste tendenser, løsninger og værktøjer på området.

29. januar 2019 | Læs mere


Digital sikkerhed 2019: Trusler, tendenser og strategi

Flere organisationer end nogensinde før bliver udsat for cyberangreb af hackere, der hele tiden finder nye veje og metoder, som de kan udnytte til at trænge ind i virksomhedernes systemer. På Digital sikkerhed 2019 tager vi temperaturen på it-sikkerhedslandskabet lige nu og går i dybden med de nyeste tendenser, løsninger og værktøjer på området.

31. januar 2019 | Læs mere





Premium
Dansk dataekspert stempler statens afgørelse om udflytning af data som 'uhensigtsmæssig': "Det står nærmest direkte, at det vil give for meget bøvl at håndhæve reglen"
Interview: Hanne Marie Motzfeldt er bekymret for, hvordan centrale myndigheder i fremtiden vil håndhæve loven, efter Kammeradvokatens afgørelse i sag om kommuners udflytning af data. "Skal man forfølge den linje, får de centrale myndigheder et stort håndhævelsesproblem," lyder det.
CIO
Tech fra Toppen: Det har CIO Mads Madsbjerg Hansen fra FLSmidth lært af flere års global it-konsolidering
Tech fra Toppen: Flere års arbejde har betydet en reduktion i antallet af it-systemer hos FLSmidth. Men processen har ikke været uden overraskelser. Hør hvad CIO Mads Madsbjerg Hansen har lært af den omfattende og globale proces.
Job & Karriere
Efter blodrødt regnskab: Nu fyrer Atea 20 medarbejdere i Danmark
Atea fyrer nu 20 medarbejdere. Det sker som en direkte konsekvens af, at den danske forretning er under pres, oplyser selskabets direktør.
White paper
Derfor er manglende fokus på print-sikkerhed en trussel for virksomheder
Selvom it-truslerne er stigende, så følger indsatsen på hardware-fronten ofte ikke trop. Mere end noget andet sted, gør dette sig gældende med printere. Men er printere virkelig så stort en sikkerhedstrussel? På mange måder ja, for i en tid med konstante angreb, er en printer et nemt og ofte overset mål. Blandt andet viser undersøgelsen i dette whitepaper, at der er 68% større sandsynlighed for at printere er kilden til en ekstern trussel eller brist, end der var i 2016, og hele 118% større sandsynlighed for sker internt. Med dette in mente er det overraskende, at kun 30% af de adspurgte it-professionelle anerkender at printere udgør en sikkerhedsrisiko.